Politiker: Så sig dog, hvad Statens IT-råd laver

Det virker besynderligt, at Statens IT-råd ikke vil fortælle offentligheden om sit arbejde, mener it-ordføreren fra Enhedslisten. Han trækker nu videnskabsministeren ind i sagen.

Artikel top billede

Enhedslistens it-ordfører Per Clausen har sendt videnskabsminister Helge Sander (V) på ekstra arbejde. Han vil vide, hvorfor ministeren støtter Statens IT-råd i at hemmeligholde sit arbejde.

Videnskabsminister Helge Sander (V) skal redegøre for hvorfor arbejdet i Statens IT-råd bliver holdt hemmeligt.

Det ligger fast efter Enhedslistens it-ordfører Per Clausen har formuleret et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til ministeren, som han er forpligtet til at svare på.

"Jeg mener, der skal være åbenhed omkring det arbejde, der sker i IT-rådet. Jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at det skulle være hemmeligt," forklarer Per Clausen om motivationen for sit spørgsmål.

En sag for ombudsmanden

Sagen er startet efter Computerworld i fredags kunne berette om et afslag i en ansøgning om aktindsigt i mødereferaterne hos IT- og Telestyrelsen.

I rådet sidder flere af de øverst it-ansvarlige for samtlige ministerier i Danmark. Formanden er direktør Jørgen Abild Andersen fra IT- og Telestyrelsen.

Beslutningen om at holde rådets arbejde hemmeligt er blevet støttet af videnskabsminister Helge Sander, men har mødt kritik fra forvaltningsekspert Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

Han mener, at der er grundlag for at klage til Folketingets Ombudsmand, og det kan blive nødvendigt, hvis ikke ministerens svar er tilfredsstillende, fortæller Per Clausen:

"Hvis ministeren har flertal bag sig, så kan han blive ved med at opføre sig på den måde. Så må vi lade ombudsmanden afgøre, om det er korrekt, det han har gjort."

Ikke alt skal være hemmeligt

Han har dog forståelse for, at dele af rådets arbejde bliver holdt hemmeligt, men det bør ikke forhindre, at visse informationer bliver offentligt tilgængelige.

"Der kan selvfølgelig være nogle forretningshemmeligheder, men så må man jo skjule det. Hvorfor man skal lægge alt ind under en dyne, det forstår jeg simpelhen ikke," siger Per Clausen.

Vicedirektør Marie Munk fra IT- og Telestyrelsen afviste i fredags blankt at uddybe over for Computerworld, hvorfor offentligheden ikke må få at vide, hvad Statens IT-råd har anbefalet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job