Det er ikke blot i Danmark at det kommende Tetra-nødnet er under skarp kritik.
Også i nabolandet Sverige blev systemet på et tidligt stadie udsat for en aggressiv debat om valget af leverandør og kritik af tekniske fejl.
Men her et år efter opstarten af det svenske digitaliserede radionet Rakel (Radiokommunikation för Effektiv Ledning) er kritikken mere afdæmpet.
Det fortæller Nils Svartz, der er embedschef hos den svenske Kriseberedskabsmyndigheten (KBM) og leder af myndighedens Rakel-enhed.
"Vi har haft problemer med lyd og transmission, som har givet overskrifter i aviserne. Men vi har været meget åbne med det. Vores opfattelse er, at bygger man et stort og kompliceret system, så vil man komme ud for fejl. Hele tiden. Det vigtige er, at det hele tiden er nye fejl, så man ikke gentager fejl, men tager fejlene og brugerne alvorligt, når de dukker op."
Fejl er uundgåelige
Når man implementer ny teknik, indfører man ifølge Nils Svartz også en række nye arbejdsgange. Og det giver mulighed for en forfærdelig masse fejlkilder, inden rutinerne er indarbejdet hos organisationerne, og operatøren får trimmet systemet færdigt.
"Man vil komme ud for fejl. Det gælder om tydeligt at få fortalt, at det ikke kan undgås," siger Nils Svartz.
Det svenske nødnet Rakel går ind i fase to til august, hvor Stockholmsområdet og store områder omkring byen bliver koblet til systemet.
Skåne, Blekinge og Kalmar har allerede i et år har brugt det digitale nødnet. Dermed øges antallet af brugere af Rakel i løbet af året betragteligt fra omkring 2.000 til 10.000.
Det nye net sammenkobler omkring 200 forskellige radionet i Sverige, mens danske organisationer og myndigheder i dag benytter omkring 100 forskellige radiosystemer med en gennemsnitsalder på 15 år.
"Politiet og andre organisationer bliver i stort tal koblet op i efteråret. Det er her den store prøve skal stå," siger Nils Svartz.
Forsinket af dårlig lyd og modtagelse
Egentlig skulle fase to af det svenske nødnet have været rullet ud allerede i maj. Men klager fra politiet over lydkvaliteten og udfald i apparaternes forbindelse med basestationerne har forsinket udrulningen.
Kritikken af Rakel har været mere fokuseret på det økonomiske end det tekniske. Især afgiften for at være tilkoblet har været udråbt som for høje. Det har senere resulteret i en undersøgelse af priserne og et tilskud på 486 millioner kroner som skal reducere afgifterne.
Efter et år har de svenske myndigheder allerede gjort sig mange erfaringer med et Tetra-baseret nødnet. Og de svenske myndigheder har også truffet og talt med de danske myndigheder, fortæller Nils Svartz.
Samarbejde over Øresund
På længere sigt er det planen, at svenske spannere skal kunne tale med danske strissere gennem de to landes nødsystemer.
Men inden det bliver virkelighed skal der en del tilpasningsarbejde til, fordi Rakel er leveret af EADS, mens det danske nødnet med kælenavnet Sine (Sikkerheds Nettet) leveres af Motorola.
"Vi har indledt diskussioner med både Finland og Norge om at finde en løsning om et samarbejde. Løsningen vil naturligvis også blive brugt mod den danske grænse," siger Nils Svartz.
I de seneste måneder har det landsdækkende nødnet allerede inden det første pilotprojekt på Lolland-Falster til foråret været under skarp kritik.
Det skyldes primært flere tekniske problemer med et radiosystem hos Gentofte Brandvæsen, der ligesom Sine er baseret på Tetra.
Intet alternativ til Tetra
Problemerne har sat spørgsmålstegn ved Danmarks satsning på at basere nødnettet på Tetra. Men set fra Sverige mener Nils Svartz ikke, at der er mange alternativer til Tetra-standarden, som netop sigter mod de såkaldte blålys-kunder.
"Hvis man laver et teknikneutralt udbud, vil man ende med Tetra-standarden, hvis man vil have denne her kvalitet," siger han.
I Sverige er der ifølge Nils Svartz frit terminalvalg på nødnettet, selvom det er henholdsvis Eltel Networks, Eads og Saab som er leverandører til Rakel.
"Der er mange leverandører til apparaterne. Hvis man vil have et bestemt, kommer man til os, og så validerer vi det," siger Nils Svartz.
