Seneste iPhone-opdatering har overraskende effekt

Den seneste softwareopdatering til iPhonen booster den trådløse modtagelse - ofte til brugernes store overraskelse.

Computerworld News Service: Til brugernes store overraskelse har en ny opdatering til iPhone sat ekstra meget skub i apparatets trådløse modtagelse.

Denne måneds anden opdatering blev udsendt i tirsdags via iTunes, som er den sædvanlige opdateringsmekanisme for iPhone-ejere.

Selvom opdateringen til version 1.0.2 indeholder uspecificerede fejlretninger, har ejere på flere populære chatforummer meddelt, at iPhone nu kobler sig til trådløse adgangspunkter, når de er ude af rækkevidde.

En bruger siger, at hans trådløse modtagelse nu er væsentligt bedre. Han har aldrig før kunne oprette forbindelse fra sit kontor til det trådløse adgangspunkt i konferencelokalet længere nede ad gangen.

Efter opdateringen blev han overrasket over, at Edge-forbindelsen virkede hurtigere, indtil det gik op for ham, at han var koblet til det trådløse adgangpunkt.

En anden bruger, der kalder sig Snowboarder, er enig i, at den trådløse forbindelse er forbedret væsentligt.

an fortæller, at telefonen virker bedre, og at den fungerer perfekt på steder, hvor han før havde problemer med at få forbindelse.

Tilbagemeldingerne på andre ændringer er mere blandede. For eksempel mente nogle brugere, der har hentet 3,7MB-opdateringen, at højttalerstyrken – et problem der har eksisteret længe for brugere, der klager over at den er for lav – var væsentligt forbedret af den nye software.

Andre mener, den er lige så lav, som den plejer.

Oversat af Mille Bindslev

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S