Internet Archive skal få styr på NASAs it-roderi

Græsrods-organisationen Internet Archive skal bruge de næste fem år på at få digitaliseret millioner af lydklip, billeder og dokumenter fra NASAs enorme digitale rodebunke.

Artikel top billede

Det amerikanske rumfarts-agentur, NASA, går i gang med det omfattende arbejde med at digitalisere hele sit enorme billed- og video-arkiv fra både bemandende og ubemandede rumrejser.

Arkivet er indsamlet gennem mere end 50 års rumforskning og er derfor af en anseelig størrelse.

Det er ideen, at hele arkivet - der i dag er spredt ud over 10 forskellige lokaliteter - skal samles i et stort centralt digitaliseret arkiv, hvorfra rum-fans kan søge efter oplysninger.

Fonde betaler

Den store digitaliserings-opgave, der nu ligger foran NASA, bliver muligt på grund af en aftale, som NASA har indgået med den ikke-kommercielle amerikanske organisation, Internet Archive, der skal stå for at skanne og arkivere billederne og siden hen styre arkivet.

Arbejdet vil alene blive finansieret gennem fonde, bevillinger og private tilskud, hedder det.

En del af NASAs arkiv-materiale er allerede tilgængeligt på nettet, men materialet er i dag delt op i mere end 20 forskellige selvstændige kategorier.

Det gør det svært at finde billeder eller andet materiale, medmindre man ved præcist, hvad man går efter.

Det skyldes ikke mindst, at NASA aldrig har fået udarbejdet en digital storage-strategi, men derimod har arkiveret løs uden ordentligt styring og registrering.

Fem års arbejde venter

Internet Archive regner med, at arbejdet vil tage omkring fem år.

Ifølge NASA ved ingen endnu helt, hvad der gemmer sig nede i NASA katakomber.

"Så snart man bliver færdig med et del-projekt og åbner en ny kasse, vælter det frem med ting, som man aldrig har set før," siger en NASA-talsmand.

Det er planen, at de fremkomne data vil blive lagret på harddiske og derfra overført til Internet Archives databaser. Papir-dokumenter, mikrofilm, bøger, præsentationer, lydklip og video-klip - hvoraf meget er på VHS - vil blive skannet eller kopieret og dernæst digitaliseret til arkivet.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S