Er Danmark klar til cyberkrig?

Computerviews: Militære muskelnationer er lige så hullede som fiskenet, når kinesiske hackere går i gang. Er krig på vej online nu, hvor spionagen for længt er blevet digital?

ComputerViewsEt e-mailsystem i Pentagon bliver overvåget. Det samme sker på den tyske kansler Angela Merkels kontor. I England har Udenrigsminsisteriet været udsat for hackerangreb.

Og alle steder gisnes der om, at Kina står bag. Embedsmændene træder varsomt – ingen vil direkte beskylde de kinesiske myndigheder for spionage.

Tyskerne har dog beklaget sig officielt til kineserne og krævet, at der bliver sat en stopper for hackerne.

I sidste måned lovede kineserne så, at der vil blive gjort en indsats for at stoppe hackerne.

Guerillaer på nettet

Der kan være tale om to forskellige typer hacking og angreb.

Enten er der tale om decideret stats-spionage eller angreb fra kinesernes side.

Amerikanske militærfolk har luftet bekymring, fordi de mener, at kineserne forsøger at afdække sårbarheder i USA's netværk for at kunne sætte den militære supermagts it-infrastruktur ud af spillet, hvis konflikten om Taiwan skulle udvikle sig til krig.

Men der kan også være tale om patriotisk hacking, som er sværere at tilskrive regeringer, men alligevel kan være farlig.

Formentlig var det den type angreb, Estland var udsat for tidligere på året, hvor et stort denial of service-angreb lagde mange offentlige systemer ned.

Angrebet stammede fra Rusland, hvor myndighederne formentlig ikke var direkte involveret i angrebet, men blot lod angrebet ske uden at forsøge at gribe ind.

Efterfølgende er angrebet blevet betegnet som simpelt, men det var til stor gene for Estland.

Ind til videre tyder meldingerne fra især USA også på, at der er god grund til, at tage cyberkrig seriøst, selv om konsekvenserne af et storstilet angreb ikke vil være ødelæggende.

Noget tyder dog på, at Kina – og formentlig også de lande, der i denne omgang var ofre for hacking – har taget hacking og cyberangreb til sig som endnu en måde at føre krig på.

En trussel som bliver endnu sværere at håndtere, fordi den af mange betegnes, som en front, hvor de militært overlegne lande ikke har samme forspring. Derfor er EU, Japan og USA mere sårbare overfor, hvad man kan kalde cyber-guerillaer.

Smagsprøve til Danmark

Danmark fik en smagsprøve på den type angreb under Mohammed-krisen. Der var dog mest tale om at overskrive hjemmesider med politiske budskaber, og situationen kostede måske ekstra-arbejde, men var ikke decideret ødelæggende.

Den type trusler kan Danmark formentlig håndtere bedre, hvis regeringen senere på efteråret beslutter at Danmark skal have et center, der kan varsle angreb på staten og koordinere statens indsats.

Hvorvidt Danmark er rustet til at modstå et decideret hackerangreb på staten er en anden sag.

I forbindelse med angrebet på Estland tidligere på året forsikrede chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Jacob Scharff, at Danmark er klar, blandt andet gennem samarbejde med andre landes efterretningstjenester.

En påstand som en række eksperter såede tvivl om. Hvorvidt PET bluffer er dog svært at give et bud på. Efterretningstjenesten holder sine kort så tæt til kroppen, at det er svært at vide om den overhovedet har noget at spille med.

Danmark er tilsyneladende ikke så interessant for Kina, men i en endnu mere teknologiafhængig fremtid, er det nødvendigt, at Danmark også har et digitalt forsvar.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her.

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4. juni 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura