EU-kommissær på vej med nye tele-indgreb

Efter at have tvunget de tårnhøje roamingpriser i bund, blæser EU-kommissær Viviane Reding til kamp mod en anden tele-guldkalv: Termineringspriserne.

Artikel top billede

EU-kommissær for informationssamfund og medier, Viviane Reding, lufter nu tanken om at gennemtvinge ens afgifter for teleselskaber i hele Europa.

EU-kommissær Viviane Reding fra Luxemburg fortsætter sit korstog mod den europæiske teleindustri og blæser nu til kamp mod de stærkt varierede opkaldsafgifter, som teleselskaberne opkræver fra hinanden - de såkaldte terminerings-afgifter.

Hun lufter nu tanken om at gennemtvinge ens afgifter for teleselskaber i hele Europa. Viviane Reding regner med at have de indledende formuleringer på plads i begyndelsen af næste år. Viviane Reding er kommissær for Informationssamfund og medier.

Initiativet sker, fordi EU-kommisæren er bekymret over den markante forskel, der er på de afgifter, som de enkelte teleselskaber i EU's 27 medlemslande opkræver for at forbinde opkald via deres netværk.

Stor indkomstkilde

Sagens kerne er de afgifter, som mobiloperatørerne opkræver fra andre teleselskaber for at forbinde opkald til deres trådløse netværk.

Forbindelses-priserne er faldet støt i de seneste år, men udgør fortsat en meget stor indkomstkilde for mobiloperatørerne.

Eksempelvis vurderer Financial Times, at terminerings-afgiften udgør 15 procent af de britiske mobil-operatørers samlede omsætning.

Hvor langt ned skal afgiften så? Så langt er Viviane Reding ikke kommet i overvejelserne endnu, selv om hun har luftet tanken om, at terminerings-afgiften kunne tvinges ned på samme niveau som de tilsvarende afgifter på fastnettet, der er langt billigere end mobil-afgiften.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at et indgreb vil få de europæiske mobiloperatører op ad stolene. Igen. For den europæiske teleindustri er stadig ved at køle ned efter Viviane Redings tvangsregulering af de tårnhøje roamings-priser, som tidligere var en regulær guldkalv for teleselskaberne

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S