Targit sætter turbo på væksten

Tema: Business intelligence: Direktør Morten Sandlykke tror på fremtiden og forventer, at ti gange så mange brugere som i dag vil benytte Targits BI-løsninger i 2015. Det bliver svært, vurderer analytiker.

1,5 millioner brugere.

Det er målet for den danske it-virksomhed Targit, der udvikler og sælger business intelligence-produkter.

Med det ambitiøse mål skal virksomheden dermed tidoble antallet af brugere fra de i dag godt 150.000.

Tidoblingen af brugerne vil, hvis målet bliver opfyldt ifølge Targits direktør, Morten Sandlykke, resultere i en omsætning på 850 millioner kroner i 2015 mod 70 millioner i dag.

Men den overordnede strategi forbliver dog stort set uændret.

"Vi vil følge den samme strategi, som vi allerede følger i dag. Produktet er et 100 procent standardiseret stykke software. Samtidig vil salget stadig ske gennem distributør- og forhandlernettet og vores OEM-aftaler," fortæller direktør Morten Sandlykke.

Skarpere profil

Helt uændret bliver strategien dog ikke. Targit vil således skille sig ud fra konkurrenterne ved at satse på det enkle.

"Vi vil fremover tegne en langt skarpere profil. Mange af vores konkurrenter kæmper på flere og flere features, uden at det bringer brugerne tættere på målet. Hvis der er alt for mange avancerede features, risikerer BI at blive en del af kompleksiteten i stedet for en løsning på den. Vi vil derfor hellere gøre det så simpelt som overhovedet muligt. BI skal nemlig være for alle. Det er dér, markedet ligger i fremtiden," mener Morten Sandlykke.

Derudover er det planen at udvide distributør- og forhandlernetværket til flere lande.

"Vi skal i fremtiden være om ikke et globalt selskab, så i hvert fald stærkt international. Det er derfor planen at være repræsenteret i omkring 20 lande via distributør- og forhandlerkanalen i 2015," fortæller Morten Sandlykke.

Det er da også primært distributør- og forhandlerkanalen, der med 80 procent, skal bidrage til væksten, mens de resterende 20 procent skal komme gennem OEM-aftaler med blandt andre Microsoft.

Danske virksomheder har det svært i USA

Senioranalytiker Brian Troelsen fra analysehuset IDC vurderer, at Targit kan få problemer med at føre visionen ud i livet.

"En tidobling af brugerne er et rimelig højt mål at sætte sig, men der er selvfølgelig også et stykke tid til 2015. Det bliver svært," lyder den umiddelbare vurdering fra Brian Troelsen, som peger på, at det bliver afgørende om den nordjyske it-virksomhed for alvor kan få foden inden for på det amerikanske marked.

Det er Targits direktør helt enig i.

"Vi skruer derfor gevaldigt op for vores marketing i øjeblikket. Alene i år er vi gået fra fem til femten mand i USA alene, og den udvikling vil fortsætte," siger Morten Sandlykke og peger på, at det har resulteret i en pæn stigning i antallet af forhandlere i det store land.

Brian Troelsen peger på, at det generelt set har været svært for danske virksomheder at slå igennem i USA. Sammenlignet med Europa er det amerikanske marked dog mere homogent, ligesom amerikanske virksomheder er mere vant til at benytte BI-løsninger.

"Ud fra den betragtning er der bestemt muligheder. Hvis Targit får opbygget et fornuftigt salgsapparat og får en god styring af salgsindsatsen, er det bestemt ikke urealistisk, at virksomheden kan nå 1,5 millioner brugere i 2015," mener Brian Troelsen.

Få klik er fremtiden

Targits direktør mener også, at virksomhedens fokus på det enkle vil skubbe på i den rigtige retning.

"Vores 'få klik'-koncept har den klare fordel, at den giver vores kunder en kortere vej fra spørgsmål til svar, hvilket gør produktet mere lettilgængeligt end konkurrende produkter," siger Morten Sandlykke.

Netop fokuset på færre klik ligger godt i tråd med udviklingen på BI-markedet, mener Brian Troelsen fra IDC.

"Tidligere har BI været forbeholdt specialisterne, men i takt med at BI bliver rullet ud til mere almindelige medarbejdere, skal det alt andet lige også være nemmere at bruge. Det er en generel trend i markedet, og her står Targit faktisk ret godt med deres 'færre klik'-koncept," siger analytikeren.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S