Den 59-årige Charles Simonyi kunne glemme alt om
softwareudvikling med en estimeret formue på en
milliard dollars og succeser som Microsoft Word og Excel på sit CV.
Han har vel vist sit værd.
Efter mere end 40 års tro tjeneste i software-industrien er der ingen der vil blive overrasket, hvis han følger
sin tidligere kollega Bill Gates’ eksempel og trækker sig tilbage for at hellige sig sine interesser som kunst,
klassisk musik og rumfart.
Men nej.
Computere og software er nemlig en anden af Charles Simonyis store interesser, så at forlade softwareindustrien
virker utænkeligt.
Han er en mand, der passioneret beretter om sine første erfaringer med russiske og danske computere, taler om detaljer i mainframesproget Cobol, erindrer tiden hos Microsoft og fortæller om intentional programming.
Den danske forbindelse
Det er midt i september måned, da Computerworld møder Charles Simonyi i Århus, hvor han er på besøg for at tale
på udviklerkonferencen JAOO. Han er ikke ukendt med Danmark, da han startede sin it-karriere på Regnecentralen.
Det var tilbage i 1966, at han arbejdede som programmør på Regnecentralen med en af de første danske
computere GIER og senere hen med RC4000.
Det blev til to år i Danmark, inden USA tiltrak den talentfulde unge programmør. GIER og RC4000 står stærkt i erindringen.
“Computere dengang var meget simplere end i dag, hvilket betød, at de på en måde var mindre interessante,
men samtidig var det meget nemmere at lære alt om computeren. Jeg kender ikke alle detaljer om computere
i dag, men jeg kendte hver eneste detalje i de første computere, jeg arbejdede med. Den russiske
URAL II var den første, og den danske GIER var den anden. RC4000 blev den tredje computer,” mindes
Charles Simonyi.
Computere var eksotiske
Interessen for computere blev tændt i starten af 1960’erne, da Charles Simonyi så en computer på en udstilling.
“Computere var dengang en eksotisk ting. Jeg havde ingen ide om, hvad computere kunne bruges til, men jeg var meget nysgerrig. Jeg lærte om computere, inden det var normalt for andre børn at lære om det,” siger Charles Simonyi.
Nysgerrigheden og hans talent førte ham til det legendariske Xerox PARC, hvor han var med til at udvikle
det første WYSIWYG tekstbehandlingssystem, Bravo.
Senere kom han til Microsoft, hvor han stod i spidsen for udviklingen af Microsoft Word og Excel. Det var i Microsoft,
at hans anseelige formue og ideen om intentional programming blev skabt.
Selvom han har penge nok til at være ubekymret om, hvorvidt han som pensionist har økonomisk råderum
til at beholde sin lystyacht med tilhørende helikopter, overvejer han ikke en pensionisttilværelse.
“Der er mange folk, der ikke behøver arbejde, men de gør det alligevel. De gør det, fordi der er meget arbejde,
der stadig skal gøres i verden,” siger Charles Simonyi.
Den næste udfordring
Og Charles Simonyi har stadig meget arbejde at udføre i software-verdenen. Trods sin åbenlyse fascination af it er der nemlig en ting ved software-industrien, som bekymrer
Charles Simonyi: Måden software udvikles på.
Der er en kløft mellem udviklerne og domæneeksperterne.
Domæneeksperter er Charles Simonyis ord for de forretningsfolk, der har viden om området, som systemet
skal understøtte.
Eksempelvis deltager pensionsfolk kun indirekte ved udviklingen af pensionssystemer. Selve udviklingen af pensionssystemerne foretages af udviklere.
"Historisk har man valgt at beskrive problemdomænet på en måde, så det kan forstås af computere. Når man begynder at tilrette sin beskrivelse af problemdomænet til computerens behov, så indfører man en masse ekstra kompleksitet. Det gør ikke kun projektet mere kompliceret,
men det forhindrer også domæneeksperterne i at deltage direkte i systemudviklingen,” siger Charles Simonyi.
Intentional programming fjerner kløften mellem udviklere og domæneeksperter ved at inddrage domæneeksperterne
direkte i etableringen af it-systemet.
Domæneeksperterne definerer domænekode ved hjælp af diagrammer og naturligt sprog, som de er fortrolige med.
I stedet for at skrive et program, skal programmørerne udvikle en generator, der på baggrund af domænekoden kan generere egentlig programkode.
“I intentional programming skriver domæneeksperter ikke programmer, de beskriver problemet, fakta om problemområdet. Selve programmet skrives af programmørerne ved hjælp af en generator. Domæneeksperterne vil formentlig aldrig skrive
programmer, men de bidrager direkte til softwaren, som konstrueres,” forklarer Charles Simonyi.
I august 2002 stiftede han firmaet Intentional Software, der bygger på ideen om intentional programming.
For nyligt har Cap Gemini i Holland udviklet et system ved hjælp af Intentional Softwares produkt til et pensionsfirma. Systemet er en succes, og pensionsfolkene har været
meget glade for, at de har været direkte involveret i udarbejdelsen af systemet.
“Der er en meget stor værdi i at inddrage domæneeksperterne direkte i systemudviklingen,” siger
Charles Simonyi.
Lad computeren om gentagelser
Ideen om at inddrage domæne-eksperterne og kodegenerering minder om CASE-værktøjer, men der er stor forskel på intentional programming og CASE-værktøjer.
“CASE-værktøjer var domæneorienteret, men de opnåede ikke i tilstrækkelig grad at inddrage domæneeksperterne.
CASE-værktøjer var stadig programmeringssprog. De beskæftigede sig med opførsel, ikke med facts og intentioner,” siger Charles Simonyi.
“Vi skal acceptere domæne-eksperternes måde at beskrive processer på. Vi skal spørge domæneeksperterne:
Hvad vil I gerne sige, og hvordan vil I gerne sige det. Det er meget forskelligt fra at gå til domæneeksperter
og sige: Her er UML, det er designet til at hjælpe dig. Det er ikke deres sprog, det er en helt anden verden.”
Anvendelsen af intentional programming betyder, at udviklernes arbejde ændres.
“Det er oplagt, at mange af de opgaver, som udviklere laver i dag, bør laves af computeren. Alle gentagelser
bør en computer sørge for. Intentional programming kræver et anderledes sæt af færdigheder hos udvikleren.
De skal begynde at tænke intentionelt i dag. Lær generative teknikker og DSL (Domain Specific Language, red.),” lyder rådet fra manden, med en imponerende it-karriere.
Kan en milliard dollars tage fejl?
