Nul skat i fem ud af de første otte år. Fire arbejdsmarkeder. Kommunikation via satellit-båret bredbånd. Garanteret elektricitets forsyning.
Det er nogle de væsentlige lokkemidler i de særlige offentlige og private softwareparker, som skyder op som paddehatte i de indiske regioner.
Disse særlige parker med langt friere rammer for udfoldelse end i resten af Indien er en væsentlig årsag til, at Indien i de seneste år for alvor er stemplet ind i verdensøkonomien med vækstrater, der nærmer sig Kinas 10 procent om året.
Indien er nu den tredjestørste økonomi i verden og den fjerdestørste eksportør af it og it-baserede ydelser i verden.
Sådan konkluderer den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i deres første analyse af Indien nogensinde.
”Næsten al eksport af it-understøttede ydelser sker fra softwareparker. Således stod Indiens 60 softwareparker for 85 procent af it-eksporten i 2005” hedder det i OECD’s analyse.
Dermed fylder it-eksporten nu knap 4 procent af samfundets samlede produktion, mod bare 0,3 procent i 1993.
Softwareparkerne, der huser it-giganter som Tata, Infosys, IBM, Microsoft, Cap Gemini med flere, opstod som svar på det store problem med dårlig infrastruktur, hvor især kommunikationsveje og elektricitetsforsyningen, var væsentlige for it-sektoren.
It-sektor undtaget fra bureaukratiet
Samtidig blev softwareparkerne fritaget for mange af de love og regler, der hæmmer udviklingen af det indiske erhvervsliv uden for de særlige it-parker.
I erhvervslivet uden for de særlige parker skal myndighederne eksempelvis godkende afskedigelser i virksomheder med mere end 100 ansatte, der er begrænsninger for kvinders erhvervsudfoldelse i dele af Indien og andre steder kan virksomhederne ikke operere 24 timer 7 dage om ugen, hvilket et must for mange it-virksomheder, der leverer outsourcing-ydelser fra Indien.
Alle disse begrænsninger og flere slipper man for i en softwarepark. Og så får virksomhederne også en indsprøjtning til bundlinjen på regnskabet via omfattende skatterabatter.
Skatterabatter på milliarder
Således vurderer Infosys, at en fjerdedel af omsætningen i den indiske it-sektor er undtaget fra at betale skatter og afgifter.
Skatterabatterne, der koster det indiske samfund 0,2 procent af BNP (det ville oversat til danske forhold svare til en skatterabat til it-virksomheder på 3,3 milliarder årligt), har ifølge den indiske it-brancheorganisation Nasscom, været afgørende for at hæve væksten i it-eksporten fra Indien.
Dele af industrien frygter for deres fremtidige konkurrencedygtighed, fordi disse skatterabatter umiddelbart ophører fra 2009.
En undersøgelse blandt amerikanske virksomheder, som er gengivet i OECD-rapporten, viser dog, at netop finansielle incitamenter som skatterabatter står langt nede på listen over fordelene ved at etablere sig i Indien. ¨
De hæfter sig mere ved tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft og generelt lave arbejdskraftomkostninger.
It-modellen bør gælde i hele Indien
I Indien prøver man lige nu at udbrede principperne fra softwareparkerne ved at etablere særlige økonomiske zoner, hvor fremstillingsindustrien kan udfolde sig efter it-modellen.
Men ideen med at dele Indien op i en masse små frie øer med heftig markedsøkonomi i et stort omkransende land fuld af begrænsninger og kontraster, vækker ikke udelt begejstring hos OECD.
”De særlige økonomiske zoner er oprettet for at frigøre virksomheder fra de begrænsninger de møder i arbejdsmarkedslove, i kontakten med myndigheder og som følge af mangelfuld infrastruktur. Og der er også rigtigt, at mange har nydt godt af skatterabatter.
Men en langsigtet strategi for udvikling af Indien bør ikke bygge på særlige økonomiske zoner, det vil i stedet være bedre at gennemføre reformer, der kommer hele landet til gode, baseret på de erfaringer man har opnået,” sagde OECDs generalsekretær Angel Gurria, da han præsenterede rapporten for den indiske offentlighed i New Delhi.
Han pointerede, at de særlig økonomiske zoner for udfoldelse af it-virksomheder og andre kan løfte Indien på den korte bane.
Men en langsigtet udvikling, der kan holde Indiens økonomiske vækst i nærheden af Kinas 10 procent bygger reformer af især erhvervslivets udfoldelsesmuligheder, den fysiske infrastruktur, de offentlige finanser og arbejdsmarkedet.
