Kulturministeriet vil have ændret ophavsretsloven, så Danmarks kulturarv kan gemmes og tilgås digitalt af alle borgere med internetforbindelse.
Ministeriet har derfor sendt et lovforslag til høring, som skal gøre det muligt at tilgå de historiske dokumenter i al fremtid. En af mulighederne for den fælles aftalelicens er, at den danske digitale kulturarv bliver samlet på én fælles portal.
Lovforslaget er inspireret af DR-aftalen, hvor det danske public service mediehus vil have afklaret alle ophavsretsmæssige problemstillinger med at åbne for sine arkiver for 14 millioner kroner om året.
Men lovforslaget fra Kulturministeriet løber dog langt videre end til at gemme tv- og radioudsendelser. Også bøger, billeder, film og musik med videre skal være til rådighed for danskerne som en digital service.
"Der er ingen ophavsretsmæssige hindringer til at digitalisere den samlet danske kulturarv," siger chef Peter Schønning, chef for Kulturministeriets ophavsrettighedskontor.
Det er meningen, at der skal stilles et reelt lovforslag til januar, som skal behandles inden politikerne går på sommerferie.
Decentral forhandling
Kulturministeriets forslag går ud på, at hver rettighedsorganisation skal forhandle aftalerne på plads med brugerorganisationerne.
Det betyder, at eksempelvis Forfatterforeningen og pladeselskabernes brancheforening, IFPI, forhandler sig frem til en aftale med dels dets bagland i form af forfattere og pladeselskaber og dels Det Kongelige Bibliotek eller hvem, der kommer til at stå for den digitale distribution til borgerne.
Den decentrale beslutning, som er lagt ud til hver rettighedsorganisation, betyder også, at hver organisation individuelt beslutter, hvor meget materiale, der skal lægges ud til borgerne.
"Parterne vurderer selv, hvad der er behov for at digitalisere. Det er ikke noget, der bliver styret fra centralt hold, og derfor er distributionen meget smidigere, og man kan meget simpelt lave vidtfavnende, generelle aftaler med meget få pennestrøg," siger Peter Schønning.
Kommercielle hensyn
Han forklarer, at der i aftalen nok samtidigt bliver taget kommercielle hensyn til, hvad der bliver distribueret ud til borgerne.
"Det er klart, at hvis DR er med til at finansiere en Lars von Trier film, så ligger den ikke på hjemmesiden dagen efter. Derimod vil den brede aftaleform åbne for, at hver rettighedsorganisation åbner for kunstnere, der er ældre end X antal år og dermed uden for kommerciel interesse," lyder det fra Peter Schønning.
Samtidigt kan aftalen også strikkes sådan sammen, at nogle kunstnere promoverer sig selv gratis, mens andre tager sig betalt for den digitale distribution.
Det er endnu ikke afklaret, hvor meget projektet vil koste, og hvor stor volumen fra rettighedshaverne vil blive i digitaliseringen.
