Her er klodens hurtigste vektorbaserede computer

NEC er klar med en maskine, som selskabet selv mener er markedets hurtigste vektorbaserede supercomputer.

Computerworld News Service: Markedets hurtigste vektorbaserede computer.

Sådan kalder NEC den nye SX-9, der er baseret på en ny processor, som er udviklet af det japanske firma, der kan udføre 100 GFlops (floating point operations per second).

Op til 16 chip kan forbindes i en enkelt node, og 512 noder kan bygges sammen, hvilket vil skabe verdens hurtigste computer med en teoretisk toppræstation på 839 teraflops.

Mere end dobbelt så hurtigt

NEC har ikke udført målingen på maskinen, men regner med, at den vil få en Linpack-score på cirka 700 teraflops, siger Hiroshi Takahara fra NEC HPCs marketingafdeling. Det er mere end dobbelt så hurtigt, som den hidtil hurtigste supercomputer, IBMs BlueGene/L.

NECs SX-9 er efterfølgeren til SX-8.

For at opnå samme kraft som i en SX-9, skal der anvendes 13 SX-8R noder. SX-9 optager 3,9 gange mindre gulvplads, og bruger 3,6 gange mindre energi.

Vektor supercomputere bliver typisk anvendt til videnskabelige formål, hvor der skal bearbejdes store datamængder.

NEC har tidligere haft held med at sælge supercomputere til meteorologiske beregninger. Andre kunder er universiteter, bilproducenter og rumfartslaboratorier.

SX-9 er beregnet til samme kundegruppe og vil blive tilbudt i en leasingmodel til 135.000 kroner om måneden for standardmodellen.

NEC regner med at sælge 700 systemer over de næste tre år. De første modeller er allerede taget i brug af Metro France og universitetet i Osaka, siger Hiroshi Takahara.

Med den ny supercomputer udfordrer NEC igen de store amerikanske producenter, som eksempelvis IBM og Cray.

For fem år siden konstruerede NEC Earth Simulator, der den gang var verdens hurtigste.

Den blev senere overhalet af IBMs supercomputer, og siden da faldt NEC til en 20. plads på listen over de 500 hurtigste supercomputere.

Kan nå toppen

Såfremt der bygges en stor udgave af SX-9, vil NEC have en god chance for at nå toppen af listen.

Den japanske regering arbejder for at få landet tilbage i front, når det gælder supercomputere.

Den har givet priser til NEC, Fujitsu og Hitachi for deres udvikling af en 10 petaflops supercomputer, der forventes at være verdens hurtigste, når den står færdig i 2012.

Den vil blive bygget i Kobe i det vestlige Japan, og skal benyttes af forskningsinstituttet Riken. NEC og Hitachi udvikler vektor-delen, mens Fujitsu står for skalar-delen. Der er afsat 5,2 milliarder kroner til projektet.

Oversat af Bo Madsen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network