Ny superbillig pc bliver revet ned af hylderne

Asusteks lavpriscomputer er blevet revet ned af hylderne efter lanceringen i Taiwan. Vi kan forvente Eee-maskinerne i de nordiske butikker først i det nye år.

Artikel top billede

Så kom den første rigtige lavpris-computer til konsummarkedet på gaden.

I første omgang kan apparatet kun købes i Taiwan, men det skulle være både sikkert og vist, at produkterne også når til vores breddegrader.

Medison åbnede ballet

Da den svenske pc-producent Medison åbnede for 'salget' af en discount-computer, var der store forventninger til nedadgående priser.

Forventningerne er nu kølet helt ned til nulpunktet. Projektet ligner en fiasko.

Asustek bringer dog farven tilbage i kinderne på folk, som gerne vil have en billig bærbar computer.

Prissedlen på firmaets første EEE Pc er forsynet med information om, at produktet koster 11.650 taiwan-dollar, svarende til cirka 1.800 danske kroner.

Prisen ligger således lidt over det forventede, men stadig i den attraktive ende af skalaen, og der kommer en billigere udgave i Eee-produktserien

Asustek har nemlig planlagt fire modeller. De tre øvrige lanceres i midten og slutningen af november.

Har du talt med din computer i dag?

Alle maskinerne kører en Linux-distribution fra Xandros, men en Windows XP-udgave skulle også være klar i slutningen af dette år.

Prisen på XP-udgaven er endnu ikke frigivet, men mon ikke den får en tak opad?

Den lancerede model er en nydeligt udseende maskine med en syv-tommer skærm og en vægt, der ligger på den rigtige side af et kilo, nemlig 920 gram.

Kigger man under motorhjelmen finder man desuden en 900MHz Intel Celeron M processor, 512 megebyte DDR2-ram og fire gigabyte flash-ram.

Desuden kan Eee-maskinen prale af indbygget kamera, højtalere samt mikrofon, hvor igennem man kan give stemmekommandoer som "computer, gå på nettet" eller "computer, ring op", hvorefter maskinen efter sigende skulle overføre talen til praktisk handling.

Om stemmestyringen kommer til at understøtte det danske sprog er ikke oplyst, men det er næppe sandsynligt.

Eee-computeren kommer med mere en 40 indbyggede applikationer som Skype til VoIp, Firefox til nettet, tekstbehandling samt undervisningsværktøjer og spil til børn.

Foreløbig er computeren blevet produceret i et meget begrænset antal og sælges kun i ganske få butikker.

En af dem er online-forretningen PChome Online, der i løbet af fem minutter solgte sin ration på 200 styk.

Samlet set oplyser Asustek, at der blev solgt en EEE Pc hvert andet sekund efter lanceringen.

De billige pc'er sælger ikke i Danmark

Der er dog ikke meget, der tyder på, atEEE Pc bliver en salgssucces i Danmark.

Danskerne er nemlig meget selektive, når det gælder indkøb af maskineri, og vi er villige til at betale for varen.

"Vi har flere billige modeller som forbrugerne kan vælge mellem, men det er ikke dem, der sælger," fortæller salgsdirektør i Fona, Kim Lauritsen.

"Alle markedsstatistikker, der falder godt i tråd med vores egne erfaringer siger, at danskerne betaler 6.000 kroner eller mere for en bærbar,” oplyser han.

Annonce

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S