Computerworld er på vej over Atlanten - følg rejsen

Reportage: I løbet af den næste uge tager Computerworld med tankskibet Gotland Sofia over Atlanten. Følg beretningerne om, hvordan højteknologi styrer moderne skibsfart.

Artikel top billede

Der bunkres 700.000 liter benzin. I timen. 1. styrmand Jonas Jersild Jensen styrer det hele med computerne på broen.

Tilbage til artiklen Sejlende servere styrer handelsflåden

Port Jerome, Frankrig. Flammerne blusser som dragers åndedrag mod nattehimlen. Som har olieraffinaderiet sit eget pulsslag, der lyser op i mørket, så langt øjet rækker fra kommandobroen fire etager over dækkets mønster af rørledninger.

Næsten som taget ud af science fiction film som Blade Runner eller StarWars.

I en industriel verden meget langt fra, hvad de fleste mennesker forbinder med computere, it og højteknologi i det hele taget.

Men intet er længere fra virkeligheden.

Hvor medarbejderne på rederiet Torms hovedkontor i Hellerup opererer med otte it-systemer, arbejder mandskabet på tankskibet Gotland Sofia med hele 46 forskellige computersystemer, fortæller Bo Ellenton-Jensen, it-chef i Torm.

Dette avancerede teknologiske net styrer alt fra skibets elektroniske søkort til den massive stålskrue, der om en dag eller to vil drive skibet hen over Atlanten.

53,7 millioner liter benzin

Lige nu pumper en massiv rørledning benzin ind i Gotland Sofias tanke, der kan rumme op til 53,7 millioner liter benzin.

Hvad der med dagens benzinpriser på den lokale danske tankstation løber op i en værdi pænt over en halv milliard kroner.

Den last skal Gotland Sofia sejle til en havn på den amerikanske østkyst. Foreløbigt hedder destinationen Port Everglades i Florida.

Men benzinen kan blive handlet mange gange på skibets vej over Atlanten, og dermed ændre ruten til New York eller måske Boston.

”Og derfor er konstant kommunikation med skibet så uendelig vigtig,” siger Bo Ellenton-Jensen.

Men det er ikke lige, hvad 1. styrmand Jonas Jersild Jensen tænker mest over lige nu. Han står foran de fire computerskærme, der overvåger strømmen af benzin ind skibets tanke.

Hver time strømmer 700.000 liter benzin ind i skibets tanke fra en af Exxon raffinaderiets beige siloer inde på land.

Kontrolrummet

Med de systemer kan Jonas Jersild Jensen blandt andet balancere vægten af de mange liter benzin i 183 meter lange Gotland Sofia, så lasten belaster skibets konstruktion mindst muligt under overfarten til USA.

Med fingeren på den trykfølsomme skærm kan 1. styrmanden styre pumperne til tankene med benzin, mens han i samme takt lader vandet strømme ud fra ballasttankene, så skibet ligger rigtigt i vandet.

En anden skærm giver Jonas Jersild Jensen overblikket over skibets egne brændstofbeholdninger.

I skrivende stund har skibets varmeanlæg, kedlen, 978 tons olie i beholdningen til blandt andet fremdrift og til at varme mandskabets kabiner op eller holde lasten på en passende temperatur.

Ikke at der er behov for det med en temperatur i den lastede benzin, der holder sig på 13,3 grader celsius. Skibet bruger godt 6.000 liter olie om dagen til opvarmning og strøm.

De mange data fra den konstante overvågning af tanke, pumper og ventiler fodres ind i et avanceret windows-baseret regneark, Loadmaster, som hele tiden beregner, hvordan ændringer i vægt og massefylde påvirker skibet sødygtighed og stresspåvirkning af skibet skrog.

For lidt og for meget kan være lige galt. Er der lastet for meget benzin på en tank er der ikke plads til, at den kan udvide sig, hvis temperaturen stiger.

Er der for lidt i tanken, vil hård søgang kaste lasten mod tankens vægge og loft med større kraft.

Følg reportagen fra Gotland Sofia her på Computerworld de næste dage.

Tilbage til artiklen Sejlende servere styrer handelsflåden

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S