EU vil kontrollere flypassagererne

For at styrke terrorbekæmpelsen ønsker Franco Frattini, næstformand i Europa-Kommissionen, at samle data om flypassagerer, der rejser ind eller ud af EU.

Computerworld News Service: I et forsøg på at styrke terrorbekæmpelsen, fremlagde den Europæiske Kommission tirsdag et forslag, der skal give myndighederne lettere adgang til databaserne hos internetudbyderne.

Samtidig indføres et system, som kontrollerer passagerer, der ankommer til eller forlader, EU.

Tiltaget kommer efter den britiske efterretningstjeneste MI5 har advaret om en øget risiko for et forestående angreb fra yderliggående islamister.

Londons offentlige transportsystem blev i 2005 angrebet af selvmordsbombere, der dræbte 52 personer.

Året før blev 191 mennesker dræbt ved terrorangreb i Madrid.

Ekstremistisk propaganda

Franco Frattini, der er næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for retfærdighed, frihed og sikkerhed, sagde, at der kan gøres mere for at forhindre denne slags massakrer i de 27 medlemslande.

Han vil slå ned på websites, der indeholder ekstremistisk propaganda, eller indeholder information om terrorist-metoder.

På pressemødet tirsdag foreslog han, at opfordringer til terror skal straffes som en kriminel handling.

"Terrorisme er en trussel mod EU's politiske fundament og borgernes liv og sikkerhed," sagde Franco Frattini.

Lettere samarbejde

Forslaget, han har fremlagt, 'vil gøre det lettere, at få internetudbyderne til at samarbejde om, at forhindre forbrydelser og identificere kriminelle'.

Initiativet kommer efter vedtagelsen af en kontroversiel data-registrerings-lov i 2005, som kræver at teleudbyderne gemmer oplysninger om telefonopkald, fax-transmissioner og e-mail korrespondance.

Loven foreskriver, at teleselskaberne gemmer oplysningerne om telefonopkald i to år, og e-mails i mindst seks måneder.

Franco Frattinis planer om at indhente oplysninger om flypassagerer er næsten identisk med de amerikanske regler, som EU har indvilligede i at indføre i starten af året.

I februar tillod EU, at de amerikanske myndigheder forlangte 19 forskellige oplysninger om europæere, der rejste til USA, blandt andet oplysninger om navn, kreditkortinformationer og rejsemål.

Informationerne gemmes i 15 år, og kan anvendes af alle instanser under forbundsmyndighederne.

EU-kommissæren vil også have alle luftfartsselskaber til at aflevere de 19 oplysninger, 24 timer før passageren forlader, eller ankommer, til EU.

Han anbefaler, at disse data gemmes i 13 år.

Respekt for rettigheder

Det seneste forsøg på at styrke indsatsen mod terrorisme, har afstedkommet mange protester fra lovgivere og borgerrettighedsgrupper.

"Kommissionens forslag giver anledning til bekymring om, hvorvidt EU krænker ytringsfriheden," skriver borgerrettighedsgruppen Statewatch i en meddelelse.

"Vi svækker borgerens position i forhold til myndighederne - det er meget bekymrende," siger den hollandske EU-parlamentariker, Sophia in 't Veld.

Franco Frattini fastholder, at forslaget vil respektere borgernes rettigheder.

"Vores mål er, at bevare den rette balance mellem borgernes fundamentale rettigheder, retten til et liv, og andre individuelle rettigheder, herunder privatliv og proceduremæssige rettigheder," siger han.

Forslaget skal vedtages af samtlige 27 lande i EU, før det kan omsættes til lov.

Oversat af Bo Madsen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    IT Business Analyst

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College