Partileder-runden: Naser Khader om it

Interview: Ny Alliances Naser Khader lover et it-Danmark i verdensklasse. Han vil dog ikke sætte tal på, hvor meget partiet vil spendere på it-satsninger.

Artikel top billede

It er nøglen til at Danmark kan bevare en høj levestandard, og der skal derfor sættes turbo på it-udviklingen i Danmark, lyder det fra Ny Alliances partileder, Naser Khader.

"Øget digitalisering er del af svaret på udfordringerne for en presset offentlig sektor - ikke mindst sundhedssektoren," siger han.

Intet svar på økonomien

Til gengæld ønsker Ny Alliances partileder ikke at sætte kroner og ører på indsatsen.

For eksempel mener Naser Khader, at danskerne skal have bedre digitale kompetencer, og dermed rette op det faktum påpeget af Teknologisk Institut, at 4 ud af 10 danskerne er digitale analfabeter.

Teknologisk Institut anslår, at investeringer i digitale kompetencer giver et afkast på 150 procent. Hvor mange penge vil du afsætte - og hvor skal de findes?

"Det kan vi ikke besvare på nuværende tidspunkt," siger han.

'En journal til alle danskere

Naser Khader mener også, at der er behov for at rette op på de tidligere amter og nu regioners forgæves forsøg på at lande et succesfuldt system til elektroniske patientjournaler.

"Der skal indføres en elektronisk patientjournal. Der skal være én journal for alle danskere. Og den skal indføres nu," siger Naser Khader, der også efterlyser en central styring af EPJ-initiativerne.

Men igen ønsker Naser Khader ikke at sætte tal på, hvor mange penge der skal afsættes til sundheds-it efter valget.

"Det kan vi ikke besvare på nuværende tidspunkt. Først skal Ny Alliance i Folketinget," siger han.

Gevinst ved øget digitalisering

På trods af manglen på konkrete, økonomiske initiativer, understreger Naser Khader flere gange behovet for en øget grad af digitalisering.

På spørgsmålet om, hvad der skal til for at opnå fuld værdi af digitaliseringen, svarer han:

"At der sættes turbo på processen, at befolkningen kommer i front med it-kompetencer, at uddannelsesinstitutionerne prioriterer it. Der skal sættes ind mange steder," siger han.

Dog ingen tvang

Dog vægrer Ny Alliances partileder sig mod at tvinge borgerne til at benytte de digitale kanaler.

Det har ellers været en stor succes for fremme af digitaliseringsprocessen, at virksomhederne er blevet tvunget til at afregne elektronisk med det offentlige.

Det gælder også SU-området, som flere eksperter ellers har peget på som et muligt eksperimentarium.

"Vi vil gerne være med til at fremme digitaliseringsprocessen, men vi synes stadig, der skal være en mulighed for at komme i kontakt med myndighederne for dem, der har brug for personlige kontakt og ikke er så fortrolige med it."

Heller ikke rabat

Og der skal heller ikke være rabat til de borgere, der brugere de billigere, digitale kanaler, oplyser Naser Khader

Til gengæld skal der gøres noget aktivt ved arbedskraftmanglen i it-sektorne.

It-branchen er nemlig en vigtig sektor for Danmarks internationale konkurrenceevne og rolle i globaliseringen, og Ny Alliance vil derfor gerne presse VK-regeringen til at åbne op, så branchen kan få den kvalificerede arbejdskraft fra udlandet, der er brug for.

Taler for Green Card-ordning

"I stedet for alle de bureaukratiske ordninger, som findes i dag, ønsker vi en green card-ordning, så udlændinge med de rigtige kvalifikationer kan komme til Danmark og søge arbejde," sigre han.

Og der skal i særlig grad gøres end indsat for at tiltrække flere kvinder til it-uddannelserne.

"Man skal gøre noget særligt for at tiltrække kvinderne til iy-uddannelserne, så vi ikke får et kønsopdelt arbejdsmarked. It-universitetet i Ørestaden har vist, at det kan lade sig gøre," siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S