Blot én procent af danskerne benytter sig af sociale tjenester som Facebook til at søge information om kandidaterne til folketingsvalget eller til at deltage i politiske diskussioner.
Tallet stammer fra en undersøgelse blandt 1.309 danskere, som Computerworld har foretaget sammen med analysehuset Userneeds, og det kommer bag på en forsker i internetmedier.
"Det er nok rystende for mange, at bruger af sociale mødesteder som MySpace og Facebook er så begrænset," siger Niels Ole Finnemann, der er professor og leder af Center for Internetforskning.
"Jeg mener, de er stærke værktøjer i en politisk kampagne, men det kræver, at man bruger dem aktivt. Partiernes holdning er i øjeblikket, at de er nødt til at bruge nettet, men de ved ikke helt til hvad og hvorfor," siger Niels Ole Finnemann.
Fogh er et skoleeksempel
Lisbeth Klastrup, der er lektor på ITU, hvor hun er ekspert i politiske weblogs, strategisk kommunikation og dialog på nettet forklarer det med, at politikerne har spredt sig over for mange kanaler i denne valgkamp, og derfor er de ikke tilstedeværende på eksempelvis deres Facebook-profil.
"Det partierne gør er, at markere en tilstedeværelse, som ikke altid fungerer i praksis," fortæller Lisbeth Klastrup.
"Det er Anders Fogh blandt andre et eksempel på. Jeg har været Facebook-ven med Anders Fogh Rasmussen siden valget blev udskrevet, men hans status har hele tiden været 'Anders is ude at føre valgkamp'. Det afspejler meget godt den fraværende tilstedeværelse."
Lisbeth Klastrups synspunkt om manglende tilstedeværelse understreges af Anders Fogh Rasmussens kommentar på sin egen profil, hvor han skriver:
'Desværre er det svært at finde tid til at svare jer alle sammen. Faktisk er det lige nu svært overhovedet at finde tid til at svare. Det håber jeg I forstår'.
Kendsgerningen om at mange af profilerne er hule skaller uden nogen person bag, og den manglende troværdighed kan være den afgørende forklaring på, at de sociale tjenester ikke rykker mere ved den politiske dagsorden.
Brugerne strømmer nemlig til eksempelvis Facebook i hobetal, og de gider godt snakke politik, bare ikke med politikerne.
Siden valget blev udskrevet, er der kommet 60.000 nye danske profiler så det samlede antal danskere nu er oppe på 130.000.
Og politiske sager som 'Kan jeg finde 100.000 vælgere der vil af med Anders Fogh?' har i løbet af valgkampen samlet over 19.000 medlemmer.
Der er således interesse for det politiske budskab, bare ikke i form af partier.
Vi venter stadig på svar
Langt de fleste indlæg på kandidaternes såkaldte wall, som bruges til at skrive en direkte og offentlig besked til Facebook-profilens ejer, handler om lykønskninger og klap på skulderen i forbindelse med valgkampen, men der bliver også rejst politiske spørgsmål.
På Margrethe Vestagers (R) wall står eksempelvis et spørgsmål om de radikales holdning til servicelovens mangler, og Helle Thorning-Schmidt får en direkte henvendelse fra en soldat i Afghanistan, der handler om hendes holdning angående tilbagetrækning af tropper i landet.
Svarene på de stillede spørgsmål står dog hen i det uvisse, der er nemlig ikke blevet svaret.
For at afprøve, om det kan lade sig gøre at diskutere politik via de sociale tjenester, oprettede Computerworld en ny Facebook-profil.
Herefter søgte vi om venskab med Helle Thorning-Schmidt (S), Anders Fogh Rasmussen (V), Margrethe Vestagers (R) og Ida Auken (SF). Alle politikerne accepterede vores forespørgsel i løbet at et enkelt døgn.
Tirsdag 6. november lagde Computerworld så to spørgsmål om logningsbekendtgørelsen på hver af de fire politikeres wall.
I dag, tre døgn efter, har kun Ida Auken (SF) svaret personligt.
