Største hindring for Vista er et Microsoft-produkt

Den største hindring for Vista er ikke open source eller Apple, men derimod et produkt fra Microsofts egne rækker.

Når det gælder hindringer for at Microsoft for alvor får sit nyeste styresystem, Vista, op at flyve, skal det store softwareselskab rette blikket et helt andet sted hen end mod Apple, Red Hat og andre konkurrenter.

Det mener i hvert fald analysehuset Forrester Research. Her mener man, at Vistas største forhindring er Microsofts eget styresystem, Windows XP.

Det udsagn bygger selskabet på en undersøgelse blandt 600 amerikanske og europæiske virksomheder med mere end 1.000 ansatte.

Ifølge analysehuset har mange af de pågældende virksomheder nemlig haft stor succes med at standardisere på Windows XP.

Hele 84 procent af virksomhederne anvender i dag Windows XP. Sidste år var det blot 67 procent.

Ifølge Forrester planlægger op mod en tredjedel af virksomhederne ganske vist at skifte til Vista mod udgangen af næste år, mens 17 procent sigter mod 2009 eller 2010. Det efterlader næsten halvdelen af de adspurgte selskaber, som i dag absolut ingen planer har om at skifte.

Forrester advarer da også mod at tro, at Windows XP har peaket.

"Det er masser af virksomheder, der ser frem til SP 3 (service pack 3, Red) til XP," lyder det fra analytiker Benjamin Gray fra Forrester til amerikanske Computerworld.

SP3 ventes på gaden i begyndelsen af 2008 og ventes at blive den sidste opgradering af XP.

Under alle omstændigheder har XP kun en stakket frist - også selv om den er populær. Microsoft lader nemlig supporten udløbe i 2009, medmindre selskabet ændrer planer - for eksempel hvis tilstrækkeligt mange store firmaer kræver det.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Digital suverænitet kræver mere end strategier

    Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S