Tilbage til artiklen Glæd dig over de døde teknologier
Anklagen: I en udtalelse om hukommelse, som jeg tror lød meget rimelig den gang, sagde Bill Gates, at '640K burde være nok for alle'.
Computerindustrien brugte det næste årti på at komme sig over, at han tog grueligt fejl.
Problemet: MS-DOS kan kun skaffe sig adgang til 640K af hukommelsen. Selv om du proppede flere chips ind i computeren (et dyrt forslag) ville operativsystemet ikke kunne se RAM'en, og derfor ikke kunne bruge den.
For at få en computer til at arbejde med hukommelse, der lå over denne begrænsning (hvad tænkte Gates på?), så blev du nødt til at købe en udstyrspakke, der snød den normale opstartsprocedure.
Måske kan du huske Multisofts PC-Kwik, Quaterdecks QEMM-386 og Qualitas' 386^Max? Der fandtes mange flere. Vi plejede at slås om, hvilke der var bedst.
Hvorfor det var en pestilens: Du kunne ikke bare installere den slags software, og så glemme alt om den. Du skulle skrue på den konstant.
Netværksdrivere blev loadet i et område af RAM'en, og noget andet (som jeg ikke kan huske) overskrev så den samme del af hukommelsen.
På et tidspunkt kom TSR (terminate and stay resident)-værktøjerne i billedet - dem vender vi tilbage til - og nåede 'Mindreårige bør ikke gøre dette alene'-stadiet.
Hvorfor forsvandt det: Eftertidens operativsystemer tog højde for, at hukommelsesforbruget kan sammenlignes med mængden af skabsplads i et hjem:
Der findes ikke 'nok' plads. Tidlige versioner af Windows var lappeløsninger, der blev klasket ovenpå DOS, men nyere og bedre operativsystemer støttede et bundløst forbrug af RAM uden at kræve brugerens indblanding.
Tilbage til artiklen Glæd dig over de døde teknologier
Oversat af Bo Madsen
