Kæmpe store proteiner, spaltning af vand, klimaforandringer og vejrsystemer, det finansielle markeds reaktionsmønstre, den optimale og uskadelige mobilantenne, universets oprindelse og kvantemekanikken.
Det er nogle af de ting, som supercomputerne kan hjælpe forskerne med at forstå og forbedre, i en tid, da forskere ikke starter med at gå i laboratoriet – men i stedet starter deres undersøgelser i supercomputeren.
Derfor vil de danske universiteter give forskerne flere og bedre supercomputere.
"Supercomputing er centralt for rigtigt mange forskningsområder. Det er de fleste enige om. Nu har ministeriet (Videnskabsministeret, red.) åbenbart også set, hvor vigtigt det er," siger centerleder ved Dansk Center for Scientific Computing (DCSC), Rene Belsø.
"Vi har været totalt i bund i Europa. Nordmændene og svenskerne har brugt langt flere penge. Men nu har de, der planlægger forskningspolitikken, erkendt, at det her er vigtigt," siger han.
Rene Belsø henviser til en ny pose penge, som med cirka 11 millioner kroner om året, nu supplerer DCSC's grundbevilling på cirka 15 millioner kroner.
Dansk grid for supercomputere
Centret, der blev etableret i 2001, arbejder med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, DTU og Syddansk Universitet i ryggen for at give forskerne bedre og større supercomputere.
Og dette arbejde får med de nye penge et skub fremad.
Ønskelisten over, hvad pengene skal bruges til, er lang, fortæller Rene Belsø. Men noget af det, der står centralt, er oprettelsen af et grid imellem de supercomputere, som allerede findes spredt på de fem universiteter.
Dermed kan man udnytte eventuel overkapacitet på tværs af landet og sammenstykke små stumper af overkapacitet hist og her til én samlet processorkraft, som en forsker kan bruge.
Der findes i dag ikke noget grid for supercomputere i Danmark, fortæller Rene Belsø.
Forskningsnettet udnyttes
Nettet skal skabes i regi af Forskningsnettet, det vil sige, at det skal udnytte nogle af de fibre, der i forvejen på kryds og tværs af Danmark forbinder universiteterne og andre forskningsinstitutioner.
Nettet skal være en permanent infrastruktur, der skal gøre det muligt, at forskerne blot skal gå et sted hen i Danmark og bestille deres tid ved supercomputerne i nettet, og så er det op til DCSC at fordele selve regneopgaven på de ressourcer i nettet, som lige på det tidspunkt er ledige.
Det skulle samlet set give mere regnekraft i Danmark.
Pengene skal også bruges til at styrke det nordiske samarbejde på supercomputer-området. Der satses på Norden, idet Rene Belsø er skeptisk overfor det europæiske samarbejde.
Han mener, at der går lidt for meget 'overheads og politik' i det, og at forskerne får for lidt for pengene og for få beregninger per krone. Derfor satses der primært på Norden.
Fifty-fifty finansiering
Derudover skal pengene også bruges til mere hardware – og Rene Belsø forklarer, at han regner med, at de 33 millioner kroner vil blive suppleret en til en af universiteterne således, at hver gang DCSC giver en krone, suppleres den af en krone fra universiteterne.
Universiteternes penge går primært til løn og drift, for eksempel strøm og køling ude på universiteterne, hvor supercomputerne står.
Dertil kommer en række andre punkter på ønskelisten, som pengene også skal bruges til.
Planer skæres
Dansk Center for Scientific Computing søgte oprindeligt om 55 millioner og har nu fået 37 millioner kroner. Og af de 37 millioner skal centret betale forpligtelser på 3,5 millioner kroner, som Videnskabsministeriet tidligere har betalt.
Det vil sige, at de oprindelige planer skal barberes.
"Det er nu op til bestyrelsen at beslutte, hvilke ting der skal skæres," siger Rene Belsø.
Bestyrelsen holder sit næste møde på torsdag 20. december.
