”Der er ikke andre personer i landet, der kan gøre, det vi gør.”
Så selvsikkert udtrykker Kim Guldstrand Larsen sig om det arbejde, der foregår i Center for Indlejrede Softwaresystemer, CISS, som han er direktør for.
CISS er et af fire kompetencecentre, der er en del af Forsknings- og Innovationsstyrelsens Regionale IKT-satsning.
Formålet med satsningen er at fremme forsknings- og udviklingssamarbejder mellem IKT-videnmiljøer og virksomheder. CISS har til huse på Aalborg Universitet.
Center for Indlejrede Softwaresystemer beskæftiger sig med software, der er indbygget i elektronik, der interagerer med den fysiske verden. Software til elektronik, der ikke først og fremmest er computere.
”Det kan for eksempel være styring af benzinindsprøjtning til biler eller styringssoftware til store produktionsanlæg, der mere eller mindre selvstændigt styrer meget komplicerede funktioner,” Siger Kim Guldstrand Larsen.
Løsningerne er baseret på de forskningskompetencer, centret har, og Kim Guldstrand Larsen er ikke bange for at sige, at når det kommer til indlejret software, er det de bedste i landet.
Kompetencerne skal bindes sammen
Et af de produkter, CISS har udviklet, er lavet i samarbejde med virksomheden Skov, der laver intelligente klimakontrolsystemer til staldmiljøer.
Det nye system adskiller sig fra nuværende systemer ved at forsøge at vurdere, hvordan grisene har det og regulere klimaet i stalden efter det.
”Det er ikke nok, at vi ved noget om hardware, elektronik og software. Man bliver nødt til at kunne forstå, det man gerne vil styre. Det vil sige, at man skal vide noget om de fysiske miljøer og matematiske modeller, man kan bruge til at modellere for eksempel klimaet i en bygning,” siger Kim Guldstrand Larsen.
Det er CISS’ forretningsudvalg, hvor alle centrets kernekompetencer er repræsenteret, der sørger for at sætte de rigtige kompetencer i forbindelse med hinanden, så virksomhedens idé kan føres ud i livet.
”Vi var ude i Thy, hvor vi snakkede med en virksomhed, der hedder Mølgaard. Den havde allerede ideen til et produkt, man skulle udstyre lodser med, altså lodser, der går om bord på et skib og skal hjælpe med at navigere i vanskeligt farvand,” siger Kim Guldstrand Larsen.
En af de ting, lodsen kan have problemer med, er at styre et skibs orientering, når det skal lægge til kaj.
”Vi har faktisk nogle meget store kompetencer indenfor sådan noget med positioneringsteknologi. Det ved vi jo godt, når vi er ude at snakke med de virksomheder. Virksomheden havde ideen til produktet, men vi vidste hvordan, vi kunne finde løsningen,” siger Kim Guldstrand Larsen.
To forskellige samarbejdsmetoder
På CISS har man to forskellige typer samarbejdsprojekter. Hvilken af dem, en virksomhed vælger at benytte sig af, vil afhænge af dens behov.
De har omkring 20 ph.d-forløb i samarbejde med virksomhederne. Virksomhederne finansierer en tredjedel og det samme gør henholdsvis Universitetet og CISS.
”I stigende grad går vi også ind i meget kortere forløb og påtager os en decideret udviklingsopgave for virksomhederne over en to til tre måneder,” siger Kim Guldstrand Larsen.
Et ph.d.-forløb tager tre år, så der skal naturligvis være nogle milepæle undervejs, hvor virksomhederne får noget ud af det.
”Vi er blevet ret gode til at finde en struktur, hvor der dels er det lange sigte, der fører frem til en afhandling der har forskningsmæssig vægt, og at der samtidig er konkrete resultater til virksomheden undervejs,” siger Kim Guldstrand Larsen.
En af forskellene ved de to samarbejdsformer er, udover tidsperioden og prisen, at virksomheden og den ph.d.-studerende deler rettighederne til resultaterne. Ved de korte udviklingsopgaver beholder virksomheden alle rettigheder.
”I den situation koster det også mere for virksomhederne, for så opererer vi jo på konkurrencemæssige vilkår,” siger Kim Guldstrand Larsen.
Det er også rekruttering
Fordelene ved at medfinansiere en ph.d.-uddannelse kan dog ofte omfatte mere end bare udviklingen af et nyt produkt.
”Det er jo ikke sådan nogle bread and butter-folk vi uddanner. Når sådan en forsker er færdig og har arbejdet med sådan et projekt i tre år sammen med virksomheden, så er det jo en højt kvalificeret person. Det er i høj grad også en rekrutteringskanal,” siger Kim Guldstrand Larsen.
Ved de længere projekter er der delte rettigheder mellem den ph.d.-studerende og virksomheden,
Alligevel mener Kim Guldstrand Larsen, at fordelen for virksomheden er helt klar.
”Hvis man tager Skov, så får de nogle langt mere konkurrencedygtige produkter ud af det. De får nogle nye måder at regulere klimaet i de her stalde på, som kan realiseres for langt billigere penge. Og så får de nogle medarbejdere. Dels i perioden, men måske også senere hen,” siger han.
