Rygraden i internettet er blevet opgraderet til at kunne håndtere IPv6 for blandt andet undgå at løbe tør for IP-adresser. Se også video: Fællessang om IPv6-opgradering.
Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.
Bonusinfo om internettets rodservere
De 13 rodservere indeholder en såkaldt rodzonefil, der indeholder en liste over 248 landekode-topdomæner (gTLD for generic Top-Level Domains) som .com og .net.
Hvis vi ser bort fra caching, sker der følgende, når du indtaster www.computerworld.dk i din browsers adressefelt:
Først sendes en forespørgsel til en lokal DNS-server. Den lokale DNS-server sender en forespørgsel til en rodserver og beder om adressen på .dk.
Rodserveren svarer tilbage med adressen på .dk-serveren.
DNS-serveren spørger derpå .dk-serveren om IP-adressen på www.computerworld.dk. Dernæst anvender browseren IP-adressen til at tilgå Computerworlds websted.
Da der anvendes caching i DNS-systemet, er det sjældent nødvendigt med alle opslagene.
Seks af internettets 13 såkaldte rodservere er blevet klargjort til at kunne håndtere version 6 af Internet Protocol.
Det sker blandt andet for at internettet ikke skal løbe tør for IP-adresser.
Fra milliarder til trillioner IP-adresser
Når man eksempelvis indtaster www.computerworld.dk i en browsers adressefelt, bliver det ved hjælp af DNS-servere omsat til IP-adressen 217.116.236.224.
IPv4-adresser er baseret på 32-bit, hvilket giver 4,294,967,296 mulige IP-adresser.
Løber snart tør
Ja, det er over fire milliarder IP-adresser, men det anslås alligevel, at der ikke vil være flere ledige IP-adresser om tre til fire år, hvis man fortsætter med IPv4.
IPv6-adresser er baseret på 128-bit, hvilket giver et astronomisk stort antal IP-adresser.
Det er mere end 340 trillioner trillioner trillioner, hvilket er mange (og en del mere, end hvad denne skribent har på sin bankbog).
