Morgen-briefing: 10 millioner kroner til dansk AI-firma / GlobalConnect henter profil fra Tata / 23 danske cybersikkerhedsfirmaer går sammen

10 millioner kroner til dansk AI-firma. GlobalConnect henter profil fra Tata. 23 danske cybersikkerhedsfirmaer går sammen. Nvidia-boss afviser gnidninger med OpenAI.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens første morgen-briefing fra Computerworld, som er sammensat af Anders Bruun.

Det er mandag, og fra starten af denne iskolde vinteruge er nyhederne allerede begyndt at dale ned over it-Danmark, som var de fnug i et februar-snevejr.

Jeg har været ude med sneskovlen og skrabet lidt sammen til dig, kære læser.

10 millioner kroner til dansk AI-firma

Den danske tech-startup Velatir har netop rejst 10 millioner kroner i pre-seed-kapital i en runde ledet af Ugly Duckling Ventures med deltagelse fra Norrsken.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Investeringen skal bruges til at skalere et europæisk AI-system, der giver ledelsen overblik og styring i en virkelighed, hvor AI-værktøjer anvendes bredt i organisationer – ofte uden fuld ledelsesmæssig indsigt.

Bag virksomheden står bl.a. Michael Blicher Sørensen. Han har været officer i det danske forsvar med udsendelser under amerikansk ledelse og har siden arbejdet med sikkerhed og risikomodeller i global, kritisk infrastruktur hos Meta.

Den kombination af erfaringer har ifølge pressemeddelelsen givet ham stor respekt for teknologisk skala og effektivitet – men også for de magt- og afhængighedsforhold, der følger med.

I dag bygger han europæisk AI-infrastruktur, der giver virksomheder reel kontrol over, hvordan AI anvendes, styres og skaleres.

GlobalConnect henter profil fra Tata

GlobalConnect styrker sin B2B-forretning ved at ansætte Kim Bybjerg som ny Senior Vice President of Enterprise Sales.

Han får ansvar for at lede og udvikle salget til store erhvervskunder på tværs af de nordiske markeder.

Det skriver kabel- og fiberselskabet i en pressemeddelelse.

Kim Bybjerg kommer fra en stilling som Vice President Sales and Head of Continental Europe hos Tata Communications.

Derudover har han haft ledende roller i blandt andet Orange Business, Vodafone og KPN, hvor han har arbejdet med netværk, digital integration og internationale IoT-forretninger.

23 danske cybersikkerhedsfirmaer går sammen

Nu skal danske små og mellemstore virksomheder (SMV'er) også have adgang til dyre og stærke cybersikkerhedsløsninger.

Med satsningen Cybersikker virksomhed går 23 virksomheder i cybersikkerhedsbranchen sammen i et nyt nationalt partnerskab med det formål at hæve sikkerhedsniveauet i op mod 200.000 SMV’er.

Virksomhederne bidrager til partnerskabet med ydelser svarende til 33,5 millioner kroner. Samtidig sætter Industriens Fond 43 millioner kroner i projektet.

Dertil bidrager staten med indsatser inden for overvågning, varsling og incident-håndtering.

Det skriver Alexandra Instituttet i Aarhus i en pressemeddelelse.

Ifølge adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond er ambitionen at nå bredt ud og skabe konkret værdi for virksomhederne.

”Vi vil gerne sikre, at indsatsen er ambitiøs, godt forankret og når ud til mange virksomheder. Det er positivt at se det nytænkende offentligt-private samarbejde materialisere sig, så virksomheder i hele Danmark kan få konkret hjælp,” siger han i meddelelsen.

Nvidia-boss afviser gnidninger med OpenAI

Nvidias administrerende direktør, Jensen Huang, udtalte lørdag ifølge TechCrunch, at en nylig rapport om gnidninger mellem hans virksomhed og OpenAI var "vrøvl".

Huangs kommentarer kom efter, at The Wall Street Journal sent fredag ​​offentliggjorde en historie, der hævdede, at Nvidia forsøgte at reducere sin investering i OpenAI. De to virksomheder offentliggjorde en plan i september, ifølge hvilken Nvidia ville investere op til 630 milliarder kroner i OpenAI samt bygge 10 gigawatt computerinfrastruktur til AI-virksomheden.

Jensen Huang er ifølge The Wall Street Journal begyndt at understrege, at aftalen ikke er bindende. Mediet skriver desuden, at han også privat har kritiseret OpenAI's forretningsstrategi og udtrykt bekymring over konkurrenter som Anthropic og Google.

Det afviser han altså nu, skriver TechCrunch.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S