Ericsson overtager TDC's mobilnet

Opdateret: TDC overlader sit mobilnet til Ericsson. Flere hundrede medarbejdere bliver berørt. "En fordel for TDC," mener topchef Jens Alder.

Artikel top billede

Svenske Ericsson overtager TDC's mobilnet, meddeler TDC.

En nyligt indgået aftale betyder, at Ericsson overtager al drift, vedligeholdelse og udbygning af TDC's mobilnet.

Den meget vidtgående aftale, der kommer til at berøre flere hundrede TDC-medarbejderes arbejdsforhold, sætter ifølge TDC "en helt ny standard for måden at drive mobilnet på."

Det er nemlig ifølge selskabet første gang, at et nordisk teleselskab på denne måde overlader driften af et så centralt område som mobilnettet til et andet selskab.

Ifølge TDC-topchef Jens Alder vil aftalen "gøre TDC i stand til at øge afstanden til de øvrige konkurrenter på markedet."

TDC beholder håndteringen af selskabets mobilabonnenter, og fordelen ved denne ordning er ifølge Jens Alder, at TDC fremover kan fokusere på at sikre kvaliteten for selskabets kunder.

Aftalen kommer blot et par dage efter, at TDC besluttede at udlicitere hele sin fastnet-forretning - et initiativ, som, teleanalytikere over for Computerworld har vurderet, vil gavne de danske telekunder.

”Aftalen med Ericsson er i nøje overensstemmelse med TDC’s nye strategi om gennem forenkling og effektivisering at skabe et solidt fundament i it og netværk, som er med til at sikre TDC’s konkurrenceevne til gavn for kunderne,” meddeler Jens Alder i en pressemeddelelse fra TDC.

Cirka 220 TDC-medarbejdere får med aftalen ny arbejdsgiver, idet de flytter fra TDC til Ericsson.

Læs mere på Computerworld.dk senere.

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Sikkerhed | Aarhus C

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    22. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S