Pind om sit nye job: Jeg elsker at sælge et produkt

Svar udbedes: Hvordan er arbejdet som medlem af Folketinget foreneligt med et arbejde som direktør i et privat it-selskab? Folketingsmedlem Søren Pind (V) giver svar på tiltale.

Artikel top billede

Medlem af Folketinget og udenrigsordfører for Venstre, Søren Pind, indtræder som kontaktdirektør i it-virksomheden Propeople, der er et konsulent- og CMS-hus med fokus rettet mod avanceret udvikling inden for .NET og PHP-programmering.

Søren Pind fortsætter dog i hvervet som folkevalgt ved siden af det nye job.

Kundens mand

Søren Pind, hvad består jobbet som kontaktdirektør egentlig af?

"Jeg skal varetage kontakten til selskabets etablerede kunder, men også repræsentere det i forhold til ny kundetilgang.

Og det er en opgave, jeg glæder mig enormt meget til.

Opgaverne vil altså være kunderelaterede, og så indgår jeg selvfølgelig i ledelsesteamet sammen med fire andre.

Jeg skal sørge for, at tingene fungerer.

Hvis vi for eksempel er ude at præsentere vores produkt for en virksomhed, bliver jeg tilknyttet kunden og skal sørge for, at alt glider, som det skal. Så der er én indgang, og kunden ved, hvem den skal ringe til.

Det er sådan noget, der er sjovt. Jeg elsker at omgås mennesker.

Jeg elsker at sælge et produkt, som jeg kan være stolt af og bekendt. Og det kan jeg, når det kommer til Propeople. Min egen hjemmeside er for eksempel lavet af Propeople."

Fleksibilitet

Du fortsætter som medlem af Folketinget. Hvor mange timer vil du komme til at bruge på dit nye job?

"Det er helt klart ikke noget ni til sytten-job, forstået på den måde, at vi ikke opererer med en funktionærmentalitet.

Vi opererer i den nye it-verden, hvor det hele jo smelter sammen. Telefon, computer, tid smelter sammen i ét.

Derfor kan det måske virke lidt...fortsættes

... mærkeligt for nogen, der møder og går til en bestemt tid.

Men det er jo ikke en virkelighed, man opererer med i hverken politik eller it-verdenen.

Jeg har hverken faste arbejdstider i Folketinget eller i Propeople. Jeg bruger min tid på at udøve min indsats de steder, jeg er."

Men frygter du ikke, at du kan komme ud i situationer, hvor din habilitet kan drages i tvivl?

"Nej. Jeg træffer jo ikke den form for beslutninger. Jeg sidder jo ikke som minister eller for den sags skyld som borgmester. Jeg skal ikke træffe eksekutive beslutninger.

Som medlem af Folketinget sidder jeg og vedtager generel lovgivning i det her land og udtaler mig om udenrigspolitik.

Og det ville jeg gerne se nogen konstruere et eksempel på, hvordan det nogensinde kunne komme i en interessekonflikt med at være med til at drive en it-virksomhed.

Oveni det kan folketingsmedlemmer rent principielt ikke være inhabile. Det kan ikke lade sig gøre. Det står i Grundloven."

Politik og job hver for sig

Men vil du ikke kunne bruge dine politiske forbindelser i dit nye job?

"Nej, jeg har ikke tænkt mig at rende rundt herinde og sælge mit produkt. Det vil jeg dog alligevel ikke bryde mig om.

Nej, det, jeg skal bruges til, er i relation til kunder uden for huset. Det er det, jeg har lyst til at beskæftige mig med."

Du skal altså ikke bruges i forhold til statsapparatet?

"Nej, det vil jeg trygt overlade til andre. Det gider jeg slet ikke blande mig i."

Hvor står Propeople om et år, hvis du får succes som kontaktdirektør?

"Vi skulle gerne vokse mindst lige så meget, som vi har gjort hidtil.

De præcise mål skal vi drøfte i ledelsesgruppen meget snart, for det er jo trods alt altsammen nyt for mig, så det har jeg ikke haft lejlighed til at vende endnu.

Men jeg har fået en fornuftig kontrakt, dels med en god og solid grundløn og dels med nogle attraktive bonusordninger."

Annonce

PensionDanmark

Head of AI & Automation Center of Excellence

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S