Datatilsynet: Gitte Seeberg brød persondataloven

Den tidligere Ny Alliance-politiker Gitte Seeberg brød persondataloven ved at tage en maildatabase med fra de konservative. Klageren er tilfreds med afgørelsen.

Artikel top billede

"Det har jo aldrig været min hensigt at genere nogen med mine nyhedsbreve," siger Gitte Seeberg om afgørelsen fra Datatilsynet.

Nuværende løsgænger i Folketinget, Gitte Seeberg, der tidligere var medlem af Det Konservative Folkeparti, inden hun skiftede til Ny Alliance, måtte ikke tage en maildatabase med fra de konservative til Ny Alliance.

Det har Datatilsynet netop besluttet.

"Datatilsynet finder det beklageligt, at Gitte Seeberg har anvendt oplysninger om dem i strid med persondataloven," står der i afgørelsen.

Tilfreds klager

Det var den konservative folketingskandidat Claus Christiansen, der havde klaget over, at han havde fået en nyhedsbrevsmail fra Gitte Seeberg, efter hun var skiftet til Ny Alliance. Vel at mærke uden han havde tilmeldt sig nyhedsbrevet.

"Det var uventet og ærgerligt, at den politiske kamp skulle tage en ny dimension, ved at man uautoriseret brugte en medlemsdatabase fra sit tidligere parti," siger Claus Christiansen.

Han pointerer dog, at det retfærdigvis skal siges, at Gitte Seeberg straks ophørte med at misbruge den konservative medlemsdatabase, straks efter at sagen blev rejst overfor Datatilsynet og flere medier udviste interesse for den.

"Der foretages ikke yderligere, nu hvor Datatilsynet udtaler sin beklagelse. Det vigtigste var jo også at stoppe den uautoriserede brug af den konservative medlemsdatabase. Og det lykkedes," siger Claus Christiansen.

Anvendte maildatabase til miljø

Gitte Seeberg anvendte den konservative maildatabase til at markedsførere sin miljø- og dyrevælfærds-politik og -profil overfor det konservative bagland, ved at promovere en filmforevisning om sælfangst i Bruxelles via en udsendt mail.

Den nye mail havde samme layout og skrifter som de tidligere nyheds-emails, som Gitte Seeberg udsendte som konservativ, forklarer Claus Christiansen.

Og ifølge Claus Christiansen lignede den derfor til forveksling de gamle mails, selv om den konservative mørkegrønne farve var udskiftet med en mørkeblå.

Datatilsynet har i afgørelsen ikke taget stilling til, om Gitte Seeberg måtte bruge hele databasen, da den i nogen grad var opbygget af hende selv, men slår altså fast, at brugen af Claus Christiansens mail under alle omstændigheder strider med persondataloven.

Vil ikke genere nogen

Gitte Seeberg selv har ikke mange kommentarer til afgørelsen.

"Jeg tager bare beslutningen til efterretning. Det har jo aldrig været min hensigt at genere nogen med mine nyhedsbreve. Men nu har jeg oprettet en helt ny database," siger hun kortfattet til Computerworld.dk.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S