Annoncører glæder sig vildt til annoncer i net-videoer

Der er et kæmpe potentiale i reklamer i videoklip på nettet, mener mediebureauer. Hvor stort potentialet er, afhænger dog i høj grad af, om man kan finde det rigtige format samt antallet af brugere.

Artikel top billede

Google gør det. VideoEgg gør det. Og herhjemme er Ekstra Bladet også i gang – med at tilbyde annoncørerne reklamer, der lægges ind i videoklip på nettet.

Og ifølge nogle af dem, der rådgiver annoncørerne om, hvor de skal lægge deres reklamekroner, er det den helt rigtige strategi.

Bare ikke på kort sigt.

"Der er et potentielt kæmpe-marked. Det er det helt store vækstområde i øjeblikket. Stort set alle mediehuse satser på videoindhold," siger interactive director Christian Strand fra mediebureauet Initiative Universal Media (IUM).

Han henviser dog til, at udsigten for en guldrandet forretning for de danske mediehuse endnu har lange udsigter.

"Potentialet er direkte proportionelt med, hvor mange brugere man får til at se indslagene," siger han og henviser blandt andet til Ekstra Bladet, der er et af de medier, der har formået at trække brugere til at se video på nettet.

Men på trods af at Ekstra Bladet ifølge den seneste opgørelse har omkring 1,3 millioner videovisninger, så syner det ikke meget i forhold til det samlede antal sidevisninger, der ligger over 100 millioner om måneden.

Guldrandet forretning?

"Her og nu og inden for det næste års tid er det altså ikke noget, der ligger flere milliarder i," siger Christian Strand fra IUM.

"Men du kan se, at interessen er der. Det er derfor, at YouTube er blevet så stort. Så hvis du formår at lave det rigtige indhold, så skal brugerne også nok se det. Og så har du muligheden for virkelig at sælge annoncer."

Det er man enige i hos et andet mediebureau, Peytz & Co.

"Lige nu er det dyrt at producere indhold. Det er dyrt at transmittere indhold. Og det er svært at placere reklamerne. Det lugter ikke af en guldrandet forretning, hvis man kigger på det isoleret," siger Christian Peytz, direktør for Peytz & Co. og tilføjer, at markedet for reklamer i videoindslag endnu er umodent.

"Men det er vigtigt for medierne at være med på den her bølge, for det handler om at få trafikken. Og når man så har trafikken, kan man kapitalisere på den. Begge dele er svære, men i omvendt rækkefølge er det helt umuligt."

Det rigtige format

Christian Strand fra IUM ser umiddelbart to løsninger for reklamer i videoklip.

Dels overlay, som blandt andet Google og YouTube og herhjemme Ekstra Bladet bruger. Og så det man kender fra tv-reklamer, pre roll, mid roll og...fortsættes

... end roll, altså reklamer umiddelbart før, under og efter et program.

Peytz & Co.'s direktør Christian Peytz er enig.

"Den model, man kender fra tv-seningen i sofaen, duer bare ikke på nettet, fordi klippene som oftest er korte, så man kan ikke afbryde klippene. Og når der netop er tale om små indholdsbidder er det også svært at bruge 30 sekunder på reklamer inden man får et lille klip. Man kan heller ikke lægge dem bagefter, for da er brugerne væk," siger Christian Peytz.

"Derfor ser vi disse eksperimenter med at lægge reklamerne hen over videoklippene i stedet. Der har været en perlerække af den slags forsøg. Og det er et tegn på, at markedet endnu ikke rigtig har fundet de vise sten. Når det så er sagt, er der meget store forventninger til, at man nu har en model (overlay, red.), der er bæredygtig," siger Christian Peytz, direktør for mediebureuaet Peytz & Co.

Interactive director fra IUM, Christian Strand, mener dog godt, at de mere traditionelle tv-reklamer kan bruges på nettet også.

"På de korte indslag, som du finder på YouTube, Google og til dels Ekstra Bladet, virker det umiddelbart mest hensigtsmæssigt at nøjes med at lave et overlay. På længere medieindslag på for eksempel en halv time, giver det måske bedre mening at lave en pre roll og måske oven i købet også afbryde udsendelsen undervejs med en mid roll," siger Christian Strand fra IUM.

Annonce

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

Københavnsområdet

PensionDanmark

Head of AI & Automation Center of Excellence

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

KMD A/S

Business Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job