Regler ændret undervejs i OOXML-standardisering

Reglerne blev kraftigt bøjet, da ISO-delegerede skulle diskutere standardiseringen af OOXML. "Jeg har aldrig oplevet noget lignende," lyder det fra chefen for den amerikanske delegation.

Artikel top billede

De ISO-delegerede fra 32 lande, der deltog i sidste uges OOXML-diskussioner, så stort på eksisterende regelsæt og nåede ikke at diskutere 900 ud af 1.100 spørgsmål angående det omstridte Microsoft-format.

200 spørgsmål blev gennemgået grundigt, inden deltagerne løb tør for tid efter fem dage i Geneve.

Derefter besluttede de delegerede at samle de resterende 900 kommentarer i ét svar på det såkaldte Ballot Resolution Meeting (BRM), hvor de delegerede ellers skulle have diskuteret de mange spørgsmål hver for sig samt den knapt 6.000 siders OOXML-specifikation.

I stedet stemte de delegerede samlet om de forslåede ændringer til OOXML-formatet, hvilket er en kraftig afvigelse fra ISO's normale BRM-regelssæt, der siger, at de nationale standardiserings-organisationer skal nå til enighed om hvert enkelt spørgsmål.

Det skriver Computerworlds amerikanske søsterblad Network World.

Aldrig oplevet noget lignende

"Jeg har arbejdet med standarder i 25 år, og jeg har aldrig prøvet en lignende BRM. Vi gjorde gode fremskridt i 20 procent af arbejdet, men næsten alt skal ændres, så det er meget sandsynligt, at de resterende 80 procent også vil kræve en vis form for modificering," forklarer lederen af den amerikanske delegation Frank Farance til Network World.

Han er uforstående over for, at man har taget så let på opgaven, og der blev opfundet nye regler undervejs i processen.

"Vi var i stand til at få en masse ændret, men det er jo som at stikke fingeren i et hul i en dæmning og så se endnu et hul og et mere og så videre," forklarer Frank Farance til Network World.
FORTSÆTTES

Afstemning på vej

ISO-konferencen blev ellers afholdt netop for at få afklaret de mange spørgsmål, der er blevet rejst i de nationale standardiserings-organisationer angående OOXML.

Samtidigt skulle det give nationale standardiserings-organisationer som Dansk Standard mulighed for eventuelt at ændre afgørelsen fra 2. september 2007, hvor Microsofts OOXML-format fik tommelfingeren nedad i ISO-regi.

Afgørelsen falder om en måned

Den forgangne uge i Geneve er dog ikke altafgørende for OOXML-formatets fremtid som eventuel ISO-standard. .

De delegerede har indtil 30. marts til at stemme om, hvorvidt OOXML skal indlemmes i ISO-varmen.

Microsoft har tidligere svaret på en del af de rejste spørgsmål, og på den baggrund ser chef for interoperabilitet Tom Robertson hos Microsoft med stor optimisme på afgørelsen om en måned.

"Jeg synes. at de nationale standardiserings-organisationer har god grund til at føle sig rigtig godt tilfredse med hele processen her," forklarer han.

En af de varmeste modstandere af OOXML Andy Updegrove fra Linux Foundation, opfordrer dog de nationale organisationer til at stemme nej til ISO-standardiseringen på baggrund af, at OOXML-specifikationen langt fra er diskuteret ordentligt igennem.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S