Computerworld mener: 2. juni 2006 var ikke nogen usædvanlig dag i dansk politik.
Som altid få dage før en ordinær folketingssamlings afslutning var der fuld fart på den christiansborgske lovmølle for at få de love og beslutninger igennem, som rigets parlamentarikere havde arbejdet på siden den første tirsdag i oktober.
Således blev beslutningsforslag B103 også vedtaget og pålagde dermed den offentlige sektor at anvende åbne standarder i software.
Knap to år senere har B103 udviklet sig til en hvepserede, hvor interessenter fra forskellige it-giganter og nationale interesseorganisationer er i konstante verbale slagsmål om åbne dokumentstandarder.
Og der er blevet sået tvivl om arbejdet i anerkendte standardiseringsorganisationer.
Begyndte lovende
Det begyndte ellers så lovende, da det Radikale Venstres it-ordfører i 2005 for første gang fremsatte forslag om, at det offentlige gennem en folketingsbeslutning skulle tvinges til at anvende åbne softwarestandarder.
Morten Helveg Petersen argumenterede blandt andet for, at åbne standarder vil give et mere dynamisk og konkurrencepræget it-marked med bedre løsninger, fordi åbne standarder vil sikre, at flere it-leverandører kan byde ind.
I løbet af efteråret gik IT- og Telestyrelsen så i gang med at gøre B103 operationel.
Det skete med den implementeringsplan, som videnskabsminister Helge Sander fremlagde i februar 2007.
Af den fremgik syv områder, hvor der skal anvendes åbne standarder: Dataudveksling mellem offentlige myndigheder, elektronisk sags- og dokumenthåndtering, udveksling af...fortsættes
.... tekstbehandling mellem offentlige myndigheder, elektronisk indkøb i det offentlige, standarder for digital signatur, standarder for offentlige hjemmesider, standarder for it-sikkerhed.
Allerede fra starten af implementeringen blev åbne standarder i forbindelse med tekstbehandlingsdokumenter stridens kerne.
For her havde de globale giganter gravet sig ned i hver sin skyttegrav.
På den ene side Microsoft, der har villet sikre sit Office-produkt ved at forsøge at få anerkendt Office Open XML som en åben dokumentstandard hos de globale standardorganisationer.
På den anden side ligger en række organisationer sammen med blandt andre Oracle, Sun og IBM med mindre markedsandele inden for tekstbehandling, men med et stort ønske om at gøre noget ved Microsofts dominans gennem produkter, der understøtter den åbne standard.
Kampen har bølget
Kampen har bølget frem og tilbage.
Og da B103 ved årsskiftet tvang den offentlige sektor til at anvende åbne standarder, blev det på pragmatisk vis med krav om at understøtte både OOXML og ODF i en prøveperiode frem til sommeren 2009.
Med standardorganisationen ISO’s godkendelse af OOXML som en åben standard og Dansk Standards rolle i denne beslutning er de giftige skænderier igen kommet i gang.
Desværre ser det ud til, at aben med afgørelsen om OOXML, ODF eller begge standarder ender i den gruppe af uvildige eksperter, som inden prøveperiodens udløb den 1. juli 2009 skal vurdere, om ISO-godkendelsen lever op til de danske krav til åbenhed.
Det ligner mere og mere en politisk ansvarsfraskrivelse fra it-ordførerne.
Der er et skrigende behov for udmeldinger fra politikerne; udmeldinger der forholder sig lige så visionært til standarddiskussionen, som det lod sig gøre, da B103 blev vedtaget i 2006.
Og Helge Sander bliver nødt til at få politisk fodslag om kursen i dokumentspørgsmålet.
Ellers risikerer både ministeren og Folketinget, at tilliden til de åbne standarder fordufter, og at B103 dør, inden projektet er kommet i gang.
