Her er fremtidens syv største it-udfordringer

Hvilke teknologier tegner til at blive de vigtigste om 25 år? Se analysehuset Gartners bud.

Artikel top billede

En række af de teknologier, der kommer til at sætte dagsordenen om 25 år, er ifølge analysehuset Gartner allerede tilgængelige i research papers, patenter eller prototyper.

"It-ledere skal altid se frem i horisonten efter kommende teknologier, der vil ændre radikalt på deres forretning, og oplysninger om mange af disse fremtidige innovationer er allerede offentlige," Ken McGee, vice president og Gartner Fellow.

Gartner mener, at der er syv teknologier, som enhver CIO skal gøre sig bekendt, så man kan forberede sig på de forandringer, der skal gennemføres i organisationen.

De syv store teknologiske udfordringer er:

Trådløs strøm

Gartner forudser, at det i fremtiden ikke længere vil være nødvendigt at oplade batteriet til trådløse enheder. Fremtidens apparater oplades trådløst uden behov for ledning, eller de får strøm fra en fjern kilde. Et forsøg på Massachutes Institute of Technology (MIT) viste i 2007, at det er muligt. Kommerciel udnyttelse ligger dog stadig et stykke ude i fremtiden.

Parallel programmering

Langsommere flerkerne processorer til serielle opgaver gør det muligt at opdele en computers arbejdsmængde og opnå en totalt set bedre ydelse frem for blot at udvikle hurtigere enkerne processorer.

Simulationer, modellering, underholdning og massiv data mining vil kunne drage fordel af parallel computing. Men her ligger udfordringen i at udvikle applikationer, der fuldt ud udnytter en multikerne arkitektur.

Menneskelige bevægelser

Interaktion med computeren uden et mekanisk interface står over for udfordringer som computerens evne til at opfatte menneskelige bevægelser, udvikling af et bevægelsess-bibliotek og behovet for real time processing.
Derudover er der også brug for talegenkendelse og –forståelse.

Automatiseret taleoversættelse

Automatiseret oversættelse bliver næste udfordring, når ovenstående er løst. Nogle enkle systemer har allerede set dagens lys, men der er stadig lang vej, mener Gartner.

Langtidslagring

Nutidens teknologi støder ind i problemer med langtidslagring af data. Barriererne for langtidslagring (over 100 år) løses ved at se på format, hardware, software, metadata, informationsindsamling, bare for at nævne et par stykker, mener Gartner.

Øg programmeringseffektiviteten med faktor 100

I takt med større efterspørgsel på softwareudvikling, samtidig med at færre søger en karriere indenfor softwareudvikling, bliver der behov for en større effektivitet i programmering af software.

Genbrug af kode er en måde til at øge effektiviteten, men der er stadig mange udfordringer tilbage, for eksempel minimering af den tid, det tager at finde det rigtige softwaremodul og undgå behovet for at modificere genbrugssoftware.

Forretningsværdien af it-investeringer

En af de mest indviklede udfordringer, som it-lederne står over for, er at formidle forretningsværdien af investeringer i it til forretningslederne. Der findes i dag ingen standadiseret metode til at måle it-værdien.

Derfor skal der findes en sådan model, mener Gartner. Denne udfordring er først løst, når en it-leder kan sige til forretningslederne, at en investering i et givet it-projekt giver en øget indtjening per aktie på for eksempel 0,03 dollars inden tredje kvartal næste år.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til AI-implementering i PET

Københavnsområdet

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S