Direktørskifte koster Kerfi 20 procent af omsætningen

It-forhandleren Kerfi mister 50 millioner kroner på direktørskift sidste år. Samtidig er underskuddet fordoblet. Resultatet bliver også negativt i år, men det er meningen, fortæller Kerfis nye direktør.

Artikel top billede

Den islandsk-ejede it-forhandler Kerfi kommer ud af 2007 med et fald i omsætningen på godt 20 procent.

Omsætningen falder nemlig fra 248 millioner kroner i 2006 til 196 millioner sidste år.

"Det skyldes primært, at den tidligere direktør for selskabet tog et par sælgere og fire konsulenter med sig, da han skiftede til en af vores konkurrenter (Datacon, red.). Kunderne hænger gerne på konsulenter og sælgere, så det kostede os noget omsætning," siger Louis Reinholdt, som tiltrådte som administrerende direktør for Kerfi først på året.

Faktisk har Kerfi i løbet af 2007 mistet hele selskabets konsulentafdeling, hvilket også kan ses på udviklingen i fordelingen af omsætningen på produktgrupper.

Hele 88 procent af omsætningen i Kerfi sidste år kom fra salg af hardware mod 79 procent i 2006, mens serviceomsætningen faldt fra 19 til 12 procent.

Først stabilisering - så vækst

Den udvikling er Louis Reinholdt i fuld gang med at vende.

Som 2008 hidtil er forløbet, regner direktøren med at omsætningen igen nærmer sig 2006-tallene med en omsætning i nærheden af 230 millioner kroner.

"Vi skal først have stabiliseret forretningen. Når det er gjort, er vi klar til at ekspandere både på hardware- og konsulentsiden," siger Louis Reinholdt.

I første omgang er det meningen at vokse organisk, men hvis der dukker et interessant konsulentfirma op, udelukker Kerfi-direktøren ikke, at der allerede i år kan blive tale om opkøb for at udvide forretningen.

"Hvis vi ser et konsulentfirma, der passer ind, vil vi overveje det. Og så må se til næste år, om der skal ske noget større på opkøbssiden. Men det afhænger af, hvor langt vi er kommet med vores planer, og hvor mange penge vi har," siger Louis Reinholdt.

Sporene skræmmer ikke

Han er ikke bange for, at nye opkøb vil give samme problemer, som da selskabet i 2005 købte en række selskaber, herunder it-forhandleren Commitment.

"Nej, for det var et kæmpe fejlkøb og egentlig starten på den deroute, der har fulgt selskabet i to år," siger Louis Reinholdt.

Her henviser Louis Reinholdt blandt andet til opkøbet af it-forhandleren Commitment i 2005, hvor Kerfi sidste år måtte bruge godt seks millioner kroner på aftrædelsesudgifter til blandt andet tre direktører fra Commitment.

Det kunne mærkes direkte på bundlinjen i Kerfi, der sidste år indkasserede et underskud på 10,7 millioner kroner før skat mod et underskud på 4,2 millioner i 2006.

I år regner Louis Reinholdt heller ikke med positive tal på bundlinjen.

"Og det skal der faktisk heller ikke. Vi har fået afsat penge til ekspansion, så derfor er det vigtigere at vokse end at have sorte tal på bundlinjen i år," siger Louis Reinholdt.

Han regner dog med, at selskabet vil nærme sig nullet efter skat, mens EBITDA-resultatet (driftsresultat før afskrivninger og goodwill, red.) vil være positivt.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S