Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Kerfi køber krakkede Commitment Data

Den islandsk ejede it-forhandler Kerfi overtager medarbejdere, navnet og kundeporteføljen fra Commitment Data, der gik i betalingsstandsning i sidste uge. Kerfi forventer, at overtagelsen løfter omsætningen med 150 millioner kroner om året.

It-forhandleren Kerfi fortsætter opkøbene. Denne gang har den islandsk-ejede forhandler overtaget hovedparten af Commitment Data, der gik i betalingsstandsning i sidste uge og konkurs i dag.

? Vi overtager 23 medarbejdere, inventar, lager og den pipeline af ordrer, som Commitment ikke har kunnet levere, fordi leverandørerne har lukket for kreditten, fortæller Carsten Egeberg, administrerende direktør, Kerfi.

Fordelen for Kerfi er, at Commitment er en forhandler tung på produktsiden, mens Kerfi har sin tyngde på konsulentsiden.

Mangler produktsalg

? Jeg kan ikke udvide min konsulentforretning uden mere volumen på produktsalget, så kombinationen af Kerfi og Commitment er præcis, hvad jeg har brug for for at kunne drive en større forretning, siger Carsten Egeberg.

Han vil ikke oplyse, hvad prisen har været for Commitment Data og ved heller ikke hvor stor en gæld, der bliver efterladt i det nu næsten tomme Commitment Data.

? Der er nogle få medarbejdere tilbage, som vi ikke har kunnet finde plads til, men alt i alt har den tilsynsførende advokat fundet, at denne løsning stiller kreditorerne bedst muligt, siger Carsten Egeberg.

Han forventer med et groft estimat, at overtagelsen kan løfte Kerfis omsætning med omkring 150 millioner kroner om året.

Skifter navn

Commitment Data skifter i øvrigt navn til C Data i forbindelse med overtagelsen, fordi Kerfi vil have både navn, logo og hjemmeside med i handlen.

De to virksomheder tilsammen giver et selskab med et højt niveau af viden ikke mindst på HP's og IBM's produkter.

Fra den tidligere ledelse i Commitment Data tiltræder Gert Bendsen som finansdirektør, Jørn Nielson som salgsdirektør og Claus Janholt som teknisk direktør med fokus på produktudvikling.

Den sammenlagte virksomhed samles på Kerfis nuværende adresse i Birkerød ved udgangen af september 2005, og en enkelt medarbejder tilknyttes kontoret i Vejle.

Kerfi er en del af den islandske it-koncern Opin Kerfi. Selskabet blev grundlagt i 1984 og er lokaliseret i Sverige, Norge, Danmark og på Island. Der er i alt cirka 700 ansatte, hvoraf de 70 er ansat i Danmark fordelt på kontorer i Vejle og Birkerød.

Computerworld sætter fra 29. august til 9. september fokus på it-distributører. Har du et tip om en nyhed eller forslag til en historie, kan du skrive til Klaus Krabbe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere