RFID-teknologi kan afsløre mennesker med sygelig spilletrang, så de kan stoppes, før det går galt. For det er én ting at spille om penge ved pokerbordet, og vinde og tabe, men noget ganske andet at spille alt, hvad man ejer og har, bort - og lidt til.
Innovation Lab i Århus udvikler sammen med Center for Ludomani i Århus og to forskere på Århus Universitetshospital en metode, der har potentiale til at blive et pålideligt diagnosticeringsværktøj af ludomaner.
Metoden er en kombination af RFID-teknologi og hjernescanning af diagnosticerede ludomaner, der kan afsløre, om en pokerspiller reagerer for voldsomt på spillet, og dermed har det uheldige potentiale til at gøre skade på sin egen økonomi.
Poker med mærkede kort
Metoden består i RFID-mærkede poker-kort, som er opfundet af Jens Roland og René Laursen, begge Innovation Lab, i forbindelse med et eksamensprojekt på datalogistudiet.
De forsynede spillekortene med RFID-tags, som aflæses af en sensor placeret på undersiden af spillebordet.
Derved registreres det, hvilke spillere, der får hvilke kort. Det hele er koblet til en pc og program, der beregner odds.
"Men det er ikke ligesom i pokerturneringerne på tv, hvor man typisk får en computer til at spille 30.000 spil med de kort, spillerne har på hånden, og på den baggrund beregner den enkelte spillers chancer.
Vi ved lige præcis, hvem der har hvilke kort, og hvilke 'ukendte' kort, der er på bordet, så vi laver den absolutte beregning. Ikke noget statistik her," forklarer René Laursen, chefanalytiker hos Innovation Lab.
Dermed holdes der styr på det, som René Laursen kalder spillets tilstand, altså hvem, der har hvilke kort.
Men der skal også holdes styr på pengenes tilstand.
Chips i jetoner
I spilleparadiset – eller spillehelvedet - Las Vegas mærkes jetonerne med RFID-chips for at undgå falskmøntneri.
"Det gør vi også. Nu har vi styr på pengenes tilstand og på spillets tilstand. Nu skal vi bare have styr på spillerens tilstand," siger René Laursen.
Det får man ved at give spillerne et armbånd med indbyggede sensorer til måling af den elektriske ledningsevne på spillerens hud og puls - ligesom en løgnedetektor.
I testperioden suppleres det med trådløs EKG-måling, for at validere armbåndets evne til at opsamle data.
Man måler spillerens reaktioner på de andre spilleres udspil, og kobler dem sammen med spillets og pengenes tilstand.
"Så kan man måske på baggrund af den analyse beregne, hvem der har risiko for at spille sig fra hus og hjem. Men det kræver, at man finder sammenhængen mellem det, der foregår i folks hjerner, og de ydre fysiologiske træk,” siger René Laursen.
DR leverer koblingen
Og dermed manglede Laursens og Rolands datalogiprojekt faktisk kun den væsentlige kobling til menneskets hjerne, for at deres RFID-baserede ludomani-diagnoseværktøj kunne blive videnskabeligt anvendelig.
Den kobling leverede radioavisen fra Danmarks Radio.
"Et halvt år efter, vi havde været til eksamen i det her, fortæller de i radioen, at på det nationale forskningscenter for ludomani, er man begyndt at hjernescanne ludomaner for at finde ud af, om der sker specielle ting i deres hjerner, mens de spiller," fortæller René Laursen.
Forskerne på hjernescannings-projektet er tilknyttet Århus Universitetshospital. René Laursen kontaktede dem og spurgte, om de ikke kunne være interesseret i at se, hvordan man kobler hjernescanningerne sammen med det faktiske kortspil?
Det kunne de.
"Hvis forskerne kan finde sammenhængen mellem det, der foregår i hjernen og fysiologien, så har vi resten af løsningen, der tester reaktionerne i et naturligt miljø," siger René Laursen.
Trangen til at blive ved
De ludomane træk afsløres hos spillerne ved at studere deres reaktion på de andre spilleres udspil.
Ludomani ligger jo i hjernen, så de spillere, der reagerer for voldsomt, afslører sig selv, så at sige.
"Det kan blive det optimale diagnosticeringsværktøj til ludomani. Vi samarbejder med psykologer på at finde de grænser, der kan afgøre, hvornår der er tale om betænkelig adfærd under spillet," forklarer René Laursen.
I poker skifter spilleren mellem en såkaldt telisk og en paratelisk tilstand, som henholdsvis betegner tilstanden, hvor målet for spillet er det vigtige, og hvor selve processen er det vigtige.
Paratelisk tilstand er for eksempel, når vi danser, hvor målet jo ikke er at blive færdige med at danse, forklarer Rene Laursen:
"Poker tilbyder hjernen at skifte lynhurtigt mellem proces og afslutning. Man får lynhurtigt at vide, om man har vundet eller tabt. De, der spiller sig fra hus og hjem, er dem, der ikke ønsker at få udløst den spænding. De gør bestandigt nye indsatser, fordi de ønsker at fastholde den parateliske fase.
Måske er der reaktioner eller stoffer i hjernen, der bliver udløst, så vi kan forklare, hvorfor de ikke er som andre spillere. Og kan vi identificere de mennesker på et tidligt tidspunkt, kan vi bedre hjælpe dem."
René Laursen har indgået en hensigtsaftale med medicovirksomheden NorDiaTech om at teste systemet sammen med deres mobile EKG-løsning, der er udviklet af Care2Wear, der udvikler telemedicinske kommunikationstjenester til sundhedssektoren.
