Afilias betaler gildet for dotDK

Interview: dotDK, der står til at overtage administrationen af de danske domæner, er finansieret af irske Afilias. "Men vi er ikke i Afilias' vold," understreger Mads Thimmer, en af foreningens stiftere.

Artikel top billede

"Det er godt, at der er nogen, der tjekker, at landets digitale infrastruktur ikke pludselig er ved at blive kuppet," siger Mads Thimmer, dotDK. Foto: Morten Fauerby

Non-profit foreningen dotDK ser ud til at være millimeter fra at løbe med retten til at administrere dk-domænerne.

De danske domæner skal administreres af en forening, men dotDK har i modsætning til den nuværende administrator valgt at overlade den tekniske del af driften til et kommercielt firma.

Samarbejdet med irske Afilias giver panderynker hos Forbrugerrådet, der frygter, at det tætte samarbejde kan føre til højere priser for forbrugerne.

Men hvor tæt er dotDK's samarbejde med Afilias?

”Vores samarbejde med Afilias er tæt. Meget tæt,” siger Mads Thimmer, der er medstifter af dotDK.

I vil ikke hæve priserne, men hvad vil I gøre, hvis Afilias vælger at skrue deres priser i vejret?

”Afilias ser en god forretning på baggrund af de nuværende priser og er helt inforstået med, at priserne ikke skal stige. Derfor tror jeg ikke, at det er et realistisk scenario. Men hvis Afilias vælger at skrue prisen op, kan vi vælge at udskifte dem. De har ikke monopol på den tekniske løsning. DotDK er ikke i Afilias' vold, og vi kan udskifte dem, hvis vi vil,” siger Mads Thimmer

Der er nogle meget store økonomiske udgifter forbundet med at vinde udbuddet. Er det noget, Afilias finansierer?

"Ja, det gør de. Alle omkostningerne er båret af Afilias. Som frivillige stiftere af foreningen har vi jo ingen penge. Det vil jo være galimatias at forestille sig, at jeg som privatperson kan byde ind uden opbakning fra en professionel partner," siger Mads Thimmer.

Udgifter i millionklasen

Det er ikke små-penge, Afilias investerer i tilbuddet. Vinderen af udbuddet skal ifølge udbudsmaterialet betale, for de omkostninger, der er forbundet med udbudsrunden.

Computerworld erfarer, at IT- og Telestyrelsen opkræver 5,5 millioner kroner fra dotDK, der er det maksimale beløb, som udbudsmaterialet tillader styrelsen at opkræve. Desuden kræver IT- og Telestyrelsen en garanti for, at den kommende administrator af domænerne har minimum 15 millioner kroner til rådighed.

Garanti mod kup

Mads Thimmer ønsker ikke at kommentere på beløbenes størrelse, men han medgiver, at det er store beløb.

"Jeg kan ikke sætte tal på, men der er ingen tvivl om, at det kræver en stor teknisk og økonomisk soliditet at afgive sådan et tilbud," siger Mads Thimmer.

Et hypotetisk problem

Tidligere afviste du, at I er bundet til Afilias. Men når Afiliash har investeret så mange penge i projektet, er I så ikke bundet i et eller andet omfang?

"Det mener jeg ikke. Vi kan stoppe samarbejdet med Afilias, hvis de ikke overholder vores aftale om, at priserne ikke må stige. Desuden vil jeg gerne understrege, at der er ingen i dotDK, der får løn af Afilias.

Men hvordan er I stillet, hvis I bryder samarbejdet med Afilias?

"Så skal vi naturligvis ud og finde et andet 'teknisk setup', men der findes alternativer til Afilias.

Det er desuden et helt hypotetisk spørgsmål, som jeg ikke ser nogen grund til at spekulere i. Vi har haft et helt fantastisk samarbejde. Jeg har kun rosende ord at sige om Afilias. Det er meget professionelle folk," siger Mads Thimmer og tilføjer:

"Men det er fint, at I sætter fokus på det. Det er godt, at der er nogen, der tjekker, at landets digitale infrastruktur ikke pludselig er ved at blive kuppet."

Og du kan garantere, at det ikke er tilfældet?

"Med mit store kendskab til Afilias kan jeg i hvert fald sige, at jeg står fuldt ud inde for dem."

Hvem har taget initiativet til dotDK?

"En succes har jo mange mødre. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvem der oprindeligt tog initiativet. Jeg vil tro, at det er Tina Dam, der tidligere har arbejdet for ICANN (den øverste myndighed over internettets adresse-struktur, red.), men hun er ikke involveret i dotDK længere."

I et tidligere interview med Computerworld fortalte Tina Dam, at hun ville være med i dotDK de næste 10 år. Hvorfor er hun ikke med længere?

"Hun trak sig af personlige årsager. Hun var selv med til at overlade foreningen til os andre, og det foregik i god ro og orden."

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks