Helge Sander indkaldt til krisemøde om .dk-domænet

It-politikerne blander sig nu i udbuddet af det danske .dk-domæne, som dotDK ellers længe så ud til at vinde. Manglende opbakning og uigennemsigtig forretningsmodel kan få udbuddet til at gå om.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Diskussionerne om administrationen af det danske internet i form af udbudskampen mellem DK-Hostmaster/DIFO og dotDK har medført så meget storm, at it-politikerne på Christiansborg nu vil skride til handling.

"Jeg er blevet kontaktet af rigtig mange virksomheder, organisationer og borgere, der er bekymrede for dotDK-prækvalifikationen. Og de mange anklager om foreningens forretningsmodel og dens manglende åbenhed gør mig betænkelig," siger Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen.

At foreningen heller ikke har fået støtte fra nogen af de virkelig tunge spillere i det danske internet-samfund, der på nuværende tidspunkt er medlemmer hos DK Hostmaster/DIFO, gør ham også betænkelig.

Han siger, at han derfor vil indkalde alle it-ordførerne samt IT- og Telestyrelsen - og allerede har indkaldt videnskabsminister Helge Sander (V) - til en diskussion om, hvorvidt dotDK skal løbe af med den endelige sejr.

"Jeg har hejst det gule flag i denne debat, og denne slags vigtige sager skal tages op i it-ordførerkredsen, inden der kan træffes en endelig beslutning," siger han til Computerworld.

Han understreger samtidig, at han derfor ikke ser 26. august, når IT- og Telestyrelsen ifølge udbudsplanen burde udråbe en endelig administrator af det danske .dk-domæne, som en betydningsfuld skæringsdato.

Det skyldes, at domæne-udbuddet kan risikere at skulle gå om.

Reelle klager eller dårlige tabere?

Konservatives it-ordfører, Mike Legarth, er også blevet kontaktet fra flere sider. Han mener derfor, at politikerne ikke kan ignorere sagen længere.

"Vi skal være på vagt og passe på, at det er en kvalificeret afgørelse, vi træffer, i så vigtig en sag, når så mange store organisationer rejser sig op og er imod dotDK-afgørelsen," siger han.

Han opfordrer derfor også til et møde med Helge Sander og IT-og Telestyrelsen for at få en igangsat en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor så mange store organisationer som Dansk IT, IT-Branchen, Dansk Erhverv og Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark ikke vil bakke op omkring dotDK.

"Undersøgelsen skal vise om de mange anklagepunkter har hold i virkeligheden, eller det drejer sig om dårlige tabere," siger han.

Han understreger, at udbuddet bør gå om, hvis det viser sig, at der er utætheder i dotDK-forretningsmodellen eller støtteorganisationerne viser sig at være mindre betydningsfulde aktører i det danske internetsamfund.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    LINK Mobility

    Support Specialist

    Københavnsområdet

    Everllence

    Software Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job