DotDK overdrager 12 domænestøtter til IT-styrelsen

I dag modtager IT- og Telestyrelsen 12 støtte-erklæringer fra dotDK, der kan give foreningen den endelige sejr i den omstridte domænesag. Hverken dotDK eller styrelsen vil dog udpege en vinder.

Artikel top billede

DotDK har i dag nået målstregen i domænestriden mellem den nye forening med domæne-specialisterne Afilias i ryggen og kombattanten DK-Hostmaster/DIFO, der har administreret det danske .dk-domæne de seneste ni år.

DotDK-foreningen er nemlig klar til at overdrage 12 støtter fra det danske internet-samfund til IT- og Telestyrelsen.

"Vi har lige nu 17 støtter, men mangler lige at få afklaret formalia på de sidste fem," forklarer dotDK-stifter Nikolaj Nyholm til Computerworld.

17 støtter er langt mere end rigeligt for dotDK, der ifølge udbuddet fra IT- og Telestyrelsen i dag skulle aflevere blot fire støtteerklæringer fordelt på de private brugere, de professionelle brugere samt selve internetbranchen for at vinde domæne-udbuddet.

Vinder eller taber?

Om dotDK har krydset målstregen som sejrherre er dog endnu uvist. For IT- og Telestyrelsen skal først afgøre, om der er bred repræsentation fra det danske internetsamfund i støtteerklæringerne.

Hverken dotDK eller IT- og Telestyrelsen vil ud med, hvilke konkrete organisationer, der støtter dotDK.

"Der er en proces i gang, og vi oplyser derfor ingen navne," forklarer kontorchef fra IT- og Telestyrelsen, Helle Bøjen Larsen.

Nikolaj Nyholm fra dotDK oplyser dog, at der ikke er nogen underskrifter fra DK-Hostmaster/DIFO-medlemmer blandt støtteerklæringerne.

Ukendt deadline

Hvornår - og ikke mindst om - dotDK bliver udråbt som triumfator er også uvist.

IT- og Telestyrelsen ønsker nemlig ikke at spekulere i, hvornår styrelsen er færdig med at behandle de 12 støtteerklæringer, og hvad udfaldet af behandlingen bliver.

"Der er ikke nogen tidsfrist for afgørelsen, men vi kigger selvfølgelig på det så hurtigt som muligt," lyder det luftige svar fra Helle Bøjen Larsen.

Hvis det viser sig, at dotDK's støtteerklæringer ikke repræsenterer det danske internetsamfund bredt, så vil serve-retten ryge over til DK-Hostmaster/DIFO, der skal leve op til de samme krav, som dotDK vandt prækvalifikationen på.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network