Direktør vil trække Difo i Højesteret

En direktør har trukket administratoren af dk-domænet, Difo, i Højesteret. Han mener, at Difo har administreret de danske domæner ulovligt og skal tilbagebetale 40 millioner kroner til domænejerne.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

Dansk Internetforum (Difo) har administreret de danske domæner ulovligt og skal derfor betale et to-cifret millionbeløb tilbage til de danske domæneejere.

Det er med denne bemærkelsesværdige påstand, at Difo nu bliver hevet i Højesteret af Anani Voulé, som er direktør for virksomheden Digital Marketing Support, der blandt andet ejer domænet co.dk.

Før domæneloven trådte i kraft 1. juli 2005, havde Difo hverken fået tilladelse til at administrere dk-domænerne fra den danske stat eller fra det internationale internetorgan Icann, hævder Anani Voulé.

Ifølge Anani Voulé vil en sejr til ham betyde, at Difo bliver tvunget til at tilbagebetale det registreringsgebyr på 10 kroner, som foreningen gennem mange år har opkrævet. Det kan løbe op i mere end 40 millioner kroner.

Difo havde 31. december 2007 en egenkapital på 7,4 millioner kroner. Derfor kan et nederlag i Højesteret få alvorlige konsekvenser for foreningen

Men Anani Voulé har siden 1999 ført retssager mod Difo uden at få medhold.

Den seneste retssag tabte han i Sø- og Handelseretten i juni 2008. Det er denne sag, som han nu har anket til Højesteret.

Difo frygter ikke retssagen

Difos formand formand, Mads Bryde Andersen, imødeser dog den kommende retssag med ro i sjælen.

"Jeg vil ikke kommentere Anani Voulés påstande, men blot henholde mig til, at Højesteret tog stilling til det principielle i spørgsmålet allerede i 2006, hvor Anani Voulé i en anden anledning anlagde en lignende sag. Dengang tabte han med piber og trommer," siger Mads Bryde Andersen.

Sagsøgeren Anani Voulé stiller sig dog uforstående overfor Difos optimisme.

Han føler sig helt sikker på at vinde retssagen denne gang. Han mener, at det seneste nederlag i Sø- og Handelsretten udelukkende skyldtes teknikaliteter.

"Hos Sø- og Handelsretten sagde man, at man ikke havde kompetencer til at vurdere det helt centrale spørgsmål i sagen, men gav os helt grundlæggende ret i, at Difo ikke har ret til at administrere dk-domænet. Derfor er denne retssag en skarpladt pistol, der peger på Difo," siger Anani Voulé.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S