Computerworld mener: Helt i sædvanlig beta-stil "lækkede" Google nyheden fra sin blog i mandags:
Selskabet har udviklet en browser med navnet Chrome.
I en pædagogisk tegneserie blev funktionerne og visionerne forklaret.
Og i løbet af tirsdag aften blev det så muligt at downloade Chrome i første omgang til Windows XP og Vista.
Med fokus på effektivisering af afvikling, øget sikkerhed og intelligente processer skal Chrome levere fundamentet for næste generations it-anvendelse, hvor databehandlingen fuldstændig er flyttet ud på nettet, og browseren er værktøjet eller nettets styresystem, om man vil.
Dermed sætter Google foreløbig kronen på værket få dage før sin 10 års fødselsdag.
Visionen for Chrome er en internet-værktøjskasse baseret på Webkits Engine, der er open source ligesom Chrome skal være.
Perspektiverne beskrev Peter Müller ganske rammende i en debatkommentar på Computerworld.dk i tirsdags:
"Selv hvis deres browser flopper totalt og ikke opnår en promilles markedsandel på fem år, så vil de stadig have rykket i de øvrige browserudviklere."
Uden et effektivt og velfungerende internet ville Google have stærkt begrænsede vækstmuligheder.
Professor Jan Damsgaard fra Centeret for anvendt it ved
Copenhagen Business School forklarer det i dagens Computerworld således:
"For Google handler det om, at selskabet har udviklet en overlegen søgemaskine og tjent mange penge på en masse annoncører, der til gengæld ikke lægger særligt mange penge hver især. Mange bække små gør som bekendt en stor å."
Det er jo rettidig omhu - på den fede måde
Derfor er visionen om at effektivisere processerne i browseren først og fremmest udtryk for rettidig omhu - på den fede måde.
Helt naturligt stjæler Lawrence Page og Sergey Brin som regel rampelyset, når den nu 10 år gamle historie om Google fortælles.
De to studiekammeraters matematiske tilgang til kortlægningen af world wide web blev startskuddet til den mest spændende historie i it-branchen efter internettet.
Men en ganske afgørende beslutning traf de to stiftere i 2001, da Google allerede var en populær søgemaskine.
Det lykkedes dem at gafle en af it-branchens veteraner, Eric Schmidt, fra Novell til jobbet som administrerende direktør og bestyrelsesformand.
Dermed sikrede de, at Google blev holdt fast på det kommercielle annoncespor, der har sikret finansiering af udviklingsarbejdet med søgemaskinen og en lang række tjenester med det formål at øge og effektivisere anvendelsen af internettet.
Siden har trioen udviklet en virksomhed, som konstant har haft held med at gøre tingene på en ny og anderledes måde uden at miste det kommercielle fokus.
Fra den hvide Google-side med søgefeltet, over børsnoteringen uden de dyre konsulenter til Google Earth, Gmail og Google Docs. Kritikere vil sige, at de mange fede tjenester er den teskefuld sukker, der fjerner den dårlige smag fra Googles ophobning af data, tillukkethed og flirten med censur i Kina.
Og ingen af disse problemer kan eller skal negligeres.
Vi skal pille ved kronen
Tværtimod. Tegneserien der introducerer Chrome slutter med ordene:
"Dette er vores tilbud. Vi håber, folk vil tage nogle af vores ideer - udfordre dem, udvikle dem og flytte internettet fremad."
Så der er grund til at pille ved internetkongens krone og udfordre ikke bare Chrome men Google i det hele taget - både teknologisk, kommercielt og politisk.
Især når det gælder de kommercielle spilleregler for datahåndtering, står verden med en udfordring, som vi bør bruge danske kræfter på at løse i EU og WTO.
