Eksperter: Brug kun Chrome med omtanke

Googles browser er blevet kritiseret for at være piv-åben. I går frarådede et dansk sikkerhedsfirma helt at installere browseren i firmaer. Men hvor sårbar er Chrome, og bør man holde sig helt væk?

Artikel top billede

Sikkerheden i Chrome er ikke god nok endnu, og det skal man være opmærksom på, når man vælger at bruge browseren.

Så langt kan danske sikkerhedseksperter blive enige. Men hvordan der skal tages hånd om sikkerhedsproblemet, er der flere bud på.

I går udsendte det danske sikkerhedsfirma CSIS en direkte advarsel om Google Chrome.

Firmaet frarådede danske virksomheder at installere browseren.

CSIS oplyste, at firmaet havde fundet en kritisk sårbarhed i browseren, som gør det muligt fra en fjendtlig webside at køre kode på systemet uden brugerinteraktion og med samme rettigheder som den bruger, der er logget på maskinen.

"En perfekt mulighed for klassiske klient-baserede drive-by angreb," lød vurderingen, der blev fulgt op af en direkte advarsel.

"Vi fraråder brugen af Chrome-browseren indtil den findes i en mere stabil version," skrev CSIS i en sikkerhedsadvarsel.

Lad eksperterne komme til

Ken Willen, der er sikkerhedsekspert i firmaet Symantec, er til dels enig.

Han mener dog, at det er it-eksperterne, der skal gå forrest i arbejdet med at forbedre sikkerheden.

"Chrome bør testes af kyndige brugere i lukkede miljøer eksempelvis i en DMZ med en meget høj grad af overvågning. Derved får man den skarpeste fokus på sårbarhederne og rettet fejlene," siger Ken Willen.

"Denne gruppe er opmærksom på at få installeret nye rettelser fra både Google og tredjepartsproducenter i takt med, at de lanceres og derved lappe huller."

Han fortæller desuden, at der kan være problemer mellem de sikkerhedsprodukter, der er installeret på computeren og Chrome.

"Chrome er et nyt produkt, og alle sikkerhedsproducenterne arbejder på højtryk med at understøtte browseren, men der i øjeblikket ingen garanti for, at den software som den almindelige bruger i øjeblikket har installeret overvåger Chrome godt nok," siger Ken Willen.

Han anbefaler således, at overlade arbejdet til de professionelle. Den almindelige bruger skal vente lidt med Chrome.

"Google arbejder helt sikkert på højtryk for at få et stabilt produkt. Hvis der går for lang tid forsvinder interessen, og så er der risiko for, at Google bliver overhalet af andre," siger Ken Willen.

Brug Chrome med omtanke

Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting mener ikke, at browseren endnu udgør den store risiko for den almindelige bruger.

"Risikoen er ikke større ved at bruge Chrome end ved at bruge Explorer eller Firefox, hvis man er en almindelig dansk bruger. Er man derimod en virksomhed, der udgøre et potentielt mål for it-kriminelle, skal man dog være varsom og vente til applikationen kommer i en mere færdig udgave," siger Carsten Jørgensen, sikkerhedsspecialist, Devoteam Consulting.

Han begrunder de små risici med, at Chrome er en lille browser, der endnu ikke har de it-kriminelles målrettede interesse.

"Når der foretages angreb, er der størst bonus ved at skyde mod en stor gruppe, og denne kategori falder chrome endnu ikke ind under," siger han.

Han siger dog samtidig, at hvis Chrome er sårbar, vil interessen blandt uhæderlige personer hurtigt blive større.

"Som sikkerhedsmand så jeg helst, at nye produkter er mere færdige, end det er tilfældet med Chrome, men der er en stor fordel for Google, da den store bevågenhed betyder, at mange øjne leder efter sårbarheder, og derfor kan Google få rettet mange svagheder. Det kan give et mere sikkert produkt på den lange bane," siger Carsten Jørgensen.

Denne vurdering er Kan Willen fra Symantec enig i. Der skal en udviklingsproces til for at få nye og bedre produkter, siger han.

Skal, skal ikke

Eksperterne er enige om, at Chrome skal omgås med forsigtighed.

Man bør dog heller ikke være berøringsangst, men det er vigtigt, at man hele tiden har sikkerheden i tankerne og sørger for at opdatere både browser og sikkerhedssoftware på computeren.

Hvis man foretager mere følsomme transaktioner via nettet, vil man stadig være bedre tjent med at benytte et mere velafprøvet produkt, lyder konklusionen.

Chrome skal således bruges som et beta-produkt bør, nemlig med omtanke og forsigtighed.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,