Krudtrøgen har langt fra lagt sig i den betændte FRA-debat, når den svenske regering fremlægger næste, mindst lige så kontroversielle, Big Brother-lovforslag: Logningsloven.
Den medfører, at data om samtlige svenskeres telefon- og internetbrug skal logges og lagres hos operatørerne i mindst et år for i givet fald at kunne udleveres til politi og anklagemyndighed.
Oplysningerne gælder blandt andet, hvem der ringer, sms'er eller mailer med hvem, hvornår kommunikationen sker, hvor den sker, og hvilken type udstyr der anvendes.
Uenighed om deadline
Regeringen er sent ud med at indføre loven, som bygger på et EU-direktiv.
Men emnet er kompliceret og følsomt. Internt i det svenske justitsministerium er der fortsat uenighed om, hvornår lovforslaget rent faktisk skal fremlægges.
De embedsmænd, som skal skrive lovteksten, oplyser at have fået en revideret tidsplan, ifølge hvilken der skal præsenteres et lovudkast først i januar.
Men ifølge ministeriets politiske ledelse er ambitionen, at loven skal behandles i Riksdagen allerede i efteråret. Samtidig presser EU-Kommissionen på for, at Sverige skal indføre loven.
Der er trods alt gået 10 måneder siden regeringens undersøger Gudrun Antemar, afleverede sit forslag til implementering af direktivet.
Ifølge EU-direktivet skulle den del af loven, som gælder fastnet og mobil telefoni have været implementeret senest 15. september 2007.
Logningen af internet har en senere deadline: 15. marts 2009. Gudrun Antemar valgte at slå begge dele sammen til en lov med anbefalet ikrafttrædelse 1. januar 2009.
Den tidsplan arbejder også operatørerne, dem der skal gennemføre den faktiske indsamling af data, efter. For mens det politiske spil omkring logningsloven kører, forbereder operatører og leverandører sig i stilhed.
Ericsson klar med produkt
En af de virksomheder, som håber at kunne sælge en løsning til trafiklogning til operatørerne, er Ericsson.
Ifølge ComputerSwedens oplysninger er Ericsson ved at sælge databasedelen i det produkt, som skal tilbydes de svenske internetoperatører. En håndfuld leverandører er i spil, og handlen er omgærdet af meget hemmelighedskræmmeri.
Der er tale om et avanceret værktøj til masselagring af internet-trafikdata, som skal kunne opsamle to milliarder oplysninger i døgnet. Mængden af de indsamlede data anslås til 250 terabyte om året.
I databasen skal der logges et stort antal detailoplysninger om hver enkelt internetbruger.
Værktøjet skal for eksempel kunne svare på spørgsmål om, hvilke sessions en vis IP-adresse har initieret, eller hvilke sessions der er oprettet mellem to IP-adresser.
Alt i alt er den registrering, som Ericssons produkt kan håndtere, langt mere omfattende, end den der er omtalt i forslaget fra regeringens undersøger.
Her nævnes udelukkende IP-adresser samt "på- og aflogning" til internet.
Politiet må selv bestemme
Regeringens undersøger Gudrun Antemar fremhæver i sit lovforslag, der som nævnt blev fremlagt allerede i november 2007, at udlevering af trafikdata skal ske med baggrund i gældende lov.
Det indebærer i praksis, at politiet, eller en anden myndighed, hverken behøver en domstolskendelse eller en mistænkt person for at tvinge operatøren til at udlevere trafikoplysninger.
Hvis politiet henviser til retsplejelovens paragraf om hemmelig teleovervågning, forudsætter det, at der foreligger en begrundet mistanke mod den person, trafikoplysningerne gælder, at der er tale om en forbrydelse, som kan give mindst seks måneders fængsel eller en mistanke om dataindbrud, børnepornografi eller en narkoforbrydelse.
Anmodningen om at få udleveret trafikdata skal være af væsentlig betydning for efterforskningen og beslutningen om at udlevere oplysningerne skal træffes af en domstol.
Henviser politiet derimod til loven om elektronisk kommunikation kræves det ikke, at der er nogen mistænkt.
Anmodningen behøver heller ikke være af væsentlig betydning for efterforskningen.
Det er ikke nødvendigt at involvere en domstol. Den beslutning træffer politiet selv.
Men der skal være tale om en forbrydelse, som kan give mindst to års fængsel.
Omfattende kritik
En række instanser har vendt tommelen nedad til forslaget til logningsloven, som den så ud, da den blev sendt i høring.
Advokatsamfundet har kaldt det et paradigmeskift og advaret mod, at de informationer, som bliver lagret, kan blive brugt til noget andet, end det oprindeligt var tanken.
Datatilsynet så loven som "en historisk beslutning," som ville medføre "en væsentlig indskrænkning i den grundlæggende ret til privatliv og brevhemmelighed."
Det svenske journalistforbund har afvist loven med henvisning til ytringsfrihed og kildebeskyttelse.
Derimod er sikkerhedspolitiet, skattevæsenet, forsvaret og anklagemyndigheden positivt indstillet over for logningsloven.
Oversat af Birte Matsen
