Kan de danske it-konger spinde guld under krisen?

Storinvestorerne Asger Jensby og Ib Kunøe har tjent milliarder af kroner under højkonjunkturen i it-branchen. Spørgsmålet er, om de vil fortsætte med at skovle penge ind under lavkonjunkturen.

Artikel top billede

To personer har om nogen formået at tjene penge på opturen i dansk økonomi og it-branchen de sidste år.

It-investorerne Asger Jensby og Ib Kunøe har satset på de rigtige heste i et marked, der først for nylig er bremset op. Og de har tjent milliarder af kroner.

Asger Jensby har siden han stiftede JMI Invest i 2001 tjent godt tre millioner kroner om dagen.

Ib Kunøes seneste regnskab, i det selskab der holder hans investeringer i snor, viser et overskud på 116 millioner kroner og regner man overskuddet sammen for årene 2005, 2006 og 2007 lyder beløbet på 890 millioner kroner.

Men det store spørgsmål er, om de to herrer også kan tjene penge i den nedgangperiode, der har ramt branchen og resten af den danske økonomi.

Det bliver svært

Svaret er, at krisen også vil ramme de to store, hvis man spørger en række eksperter.

"De får det svært," vurderer analytiker Anders Elbak fra IDC Danmark.

Han vurderer, at Ib Kunøes Consolidates Holdning med Mondo, Danware, TopNordic og Columbus IT Partner samlet set vil mærke krisen.

"Men der er en god spredning, så krisen vil nok samlet set ikke ramme dem så helt så hårdt som andre," siger han.
Anders Elbak forklarer, at Mondo og Danware er de relativt set mest usikre selskaber, mens Columbus IT Partner og Ementor er de mere veletablerede og sikre.

Men Anders Elbak peger dog på, at Ib Kunøe med TopNordic - selvom det er et veletableret selskab - vil få det svært, fordi hardware-delen traditionelt bliver hårdt ramt i nedgangstider.

"Firmaer kan godt fortsætte med deres computere i lidt tid endnu, tænker de, når økonomien ikke er til andet," siger Anders Elbak.

Klogt at sprede aktiviteter

Derfor mener han også det er klogt, at Ementor har spredt sine aktiviteter lidt mere ud, så man ikke er så afhængig af hardware, men også gør sig lidt i service.

Anders Elbak peger også på, at hvis nedgangen rammer, bliver det hele hardwaremarkedet - herunder især de små spillere.

Aktieanalytiker Martin Stenshall fra Danske Bank i Oslo, der følger Ementor tæt, er enig. Men han peger på, at med Ementors indkøbsvolumen har man nogle muskler, der også kan give fordele i forhold til små konkurrenter i netop nedgangstider.

Aktieanalytikeren peger desuden på, at Ementors store andel af offentlige kunder gør virksomheden mere robust i tider med generel afmatning.

"Offentlige kunders budgetter er ikke så følsomme i forhold til konjunkturer," siger han.

Men også Martin Stenshall forventer, at Ementor løber ind i lavere vækstrater.

Columbus lyser op

Til gengæld ser det knap så sort ud for en anden af Ib Kunøes investeringer i et veletableret selskab, vurderer aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Bank, der til daglig følger Columbus IT Partner.

Han forklarer, at Columbus IT Partner tidligere var et smertens barn, men at det er blevet vendt og resultaterne har været gode på det sidste.

"Den store usikkerhed er forbundet med selskabets partner i Rusland. Vækstraterne kan gå lidt ned generelt, men i Rusland tør man simpelthen ikke sige, hvordan det vil gå," siger han.

Ib Kunøe selv erkender, at TopNordic kan blive ramt af afmatningen.

"Det er klart, at hvis hele markedet går af h til, så rammer det også os. Og så må man se på omkostningssiden," siger han.

Men storinvestoren forklarer, at det ser selskabet ingen tegn på overhovedet.

"Vi er enormt opmærksomme på det her og har lavet forskellige krigsspil på hvordan det kan tackles," siger han.

Han understreger også, at volumen hos TopNordic giver selskabet et stort forspring.

"Vi har store enterprise-kunder, der køber ved os. Og vi har en rigtig god indkøbsvolumen. Nogle konkurrenter kan sågar købe billigere hos os end hos distributøren," siger han.

It-fabrik er dark horse

Asger Jensby er en lidt anden historie, da han har en del mindre virksomheder spredt på flere felter, men i mindre etablerede selskaber, forklarer Anders Elbak.

"Derfor kan han ikke som Kunøe på samme måde dreje for eksempel hardwareforretningen," siger Anders Elbak.

Men Asger Jensbys portefølje kan alligevel visse sig at være bedre rustet til en kommende nedtur, mener Anders Elbak. Han nævner for eksempel IT Factory med SaaS, som fremtidens trend.

"IT Factory er en dark horse, men måske rammer det trenden, selvom den nok først slår igennem om to år," siger Anders Elbak.

Anders Elbak forklarer, at med Asger Jesnbys fokus på mindre etablerede selskaber kan han selv i en afmatningsperiode være dygtig og ramme en stor gevinst på et lille selskab, der kommer til at vade i succes.

Hvis du skulle investere 1.000 kroner i enten Kunøes eller Jensbys portefølje - hvilken vil det blive set i lyset af afmatningen?

"Det afhænger af ens temperament. Det sikre vil være at vælge Ib Kunøe med de etablerede selskaber, hvor risikoen for at afmatningen rammer hårdt vil være mindst," siger Anders Elbak.

"Mens det mere usikre vil være Asger Jensbys portefølje, hvor der på den positive side selv i afmatningstider er mulighed for den store gevinst, men på den negative side også er risiko for at nedturen rammer hårdere," siger han.

Hovedperson: Giv mig afmatning
Hovedpersonen Asger Jensby selv mener, måske ikke overraskende, at han er rustet til lavkonjunktur.

Asger Jensby taler ligefrem om at desto mere lavkonjunktur desto bedre indtjening.

"Desto værre det går i markedet desto bedre vil det gå for IT Factory med SaaS, der er billigere for firmaerne. Det samme gælder satsningen fra Fullrate om at erobre erhvervskunder med billig bredbånd og telefoni," siger han.

Omkring Fullrate er Anders Elbak nu ikke helt så enig i Asger Jensby analyse.

"Det er ikke så let at komme ind og erobre store erhvervskunder med et enkelt og billigt bredbånd og telefoni-koncept," siger han.

Anders Elbak vurderer, at specielt de store firmaer derude vil have en samlet kommunikationsløsninger, hvor man kun skal ringe et sted hen, hvis der er problemer. Og her mener han ikke, at Fullrate er helt i hus endnu.

Kampen om KMD-kalven

Et andet markant firma kan for alvor sætte sig spor i de to herrers finansielle situation de kommende år. Det er deres kamp om KMD.

Ser man på deres nuværende profiler ligger Ib Kunøes portefølje nok mere på linie med KMD, end Asger Jensbys portefølje gør.

Ib Kunøe sidder nemlig i forvejen i de helt store børsnoterede selskaber. Mens Asger Jensby betegner børsnoteringen som et overvældende bureakrati.

Den direkte konkurrence mellem de to, med undtagelsen af kampen om KMD, vil formodenltig ikke påvirke fremtidens resultater. For de konkurrerer ikke direkte på ret mange punkter.

Dog har Ib Kunøe for nylig vundet en lille sejr over Asger Jesnsby. Det er i forhold til Asger Jensbys tidligere Netconcept, hvor Ib Kunøe har også har interesser.

"Der går det ikke alt for godt for Netconcept," siger Ib Kunøe. Asger Jensby opgav da også at gøre Netconcept til en god forretning og satte til salg for nylig selskabet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College