DotDK får støtte fra folket i 'sort' undersøgelse

Domæneforeningen dotDK får i en internet-undersøgelse opbakning fra den danske befolkning. Resultaterne er dog ikke til at regne med, fastslår ekspert i målgruppeanalyser.

Artikel top billede

Den danske internet-befolkning giver ifølge en undersøgelse fra analysehuset Zapera næsten tommelfingeren opad til domæneforeningen dotDK, der forsøger at fravriste den nuværende administrator, DK Hostmaster, retten til at bestyre det danske .dk-domæne.

I Zapera-undersøgelsen har analysefirmaet blandt andet spurgt over 1.000 repræsentativt udvalgte danskere, om de anser dotDK's støtteforeninger, -virksomheder og organisationer for at være vigtige for det danske internetmiljø.

Undersøgelsen viser, at 11 af dotDK-støtterne bliver betegnet som vigtige af minimum 47 procent af den danske befolkning, der har svaret på spørgeskemaer over internettet. Det tal svarer til DK Hostmasters moderselskab, DIFO's, 11 medlemmer, der også betegnes som vigtige af 47 procent.

Omkring 25 procent eller flere har svaret 'ved ikke' til spørgsmålene om vigtigheden af støtteforeningerne.

I den virkelige verden mangler dotDK bare støtte fra et bredt udsnit af det danske internetmiljø for at kunne sætte sig på .dk-domænet fra 1. februar 2009.

Om dotDK har den støtte, er helt op til IT- og Telestyrelsen af afgøre.

Sort undersøgelse

Folkene i styrelsen behøver dog ikke skimte alt for meget til Zapera-undersøgelsen.

"Det er helt sort at spørge et bredt udsnit af befolkningen om, hvorvidt et firma er vigtigt for det danske internet-samfund. Det kan hr. og fru Hansen jo slet ikke forholde sig til. Den slags er forbeholdt eksperter," siger sociolog Christian Viktor Rasmussen, som har undervist i formidling på nettet og i målgruppeanalyser på IT-Universitetet i snart 10 år.

DIFO-medlemmer bakker op

Han giver udtryk for, at på trods af sin egen lange erfaring med it, så ville han ikke vide, hvad han selv skulle svare på spørgsmålene.

"Svarene er nok mere et udtryk for, om den enkelte respondent overhovedet kender firmaet eller ej," siger ITU-underviseren.

Kan ikke bruge undersøgelse

Christian Viktor Rasmussen er medforfatter til bogen Målgruppeanalyse, hvor der blandt bliver stillet skarpt på kvantitative undersøgelser.

Og han stiller sig meget kritisk over for, hvad dotDK egentlig kan bruge sin internet-undersøgelse til.

"Folk har det med at falde på halen over undersøgelser. Men resultaterne af sådan en undersøgelse er jo bare en hurtig måde at legitimere sin eksistensberettigelse, og dotDK kan ikke bevise noget som helst med den undersøgelse," forklarer Christian Viktor Rasmussen.

Bedre end forventet

DotDK-talsmand og CBS-professor Kim Viborg Andersen peger på, at undersøgelsen ikke er helt så vildledende.

"Alle kan jo fortolke en undersøgelse, som de vil. Og jeg anser resultaterne for at pege i den rigtige retning, når vi sammenligner os med DK Hostmaster," fortæller Kim Viborg Andersen om undersøgelsen.

Han peger desuden på, at dotDK og Zapera også har spurgt 384 DIFO-medlemmers menige medarbejdere, om de bakker op omkring dotDK.

Ifølge undersøgelsen ønsker 28 procent slet ikke at støtte dotDK, hvorimod 72 procent enten vil bakke op omkring dotDK eller er fløjtende ligeglade.

"Der er sprængstof i den undersøgelse, fordi vi har meget større opbakning hos DIFO-medlemmerne, end vi selv havde forventet," afslutter Kim Viborg Andersen.

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S