Traen viser tænder i million-kapløb

Der er intens konkurrence om at levere ESDH-systemer til det offentlige. Traen viser med en ny aftale tænder, inden slutspurten går ind.

Artikel top billede

Sags- og dokumenthåndtering smager lidt af støv og gamle papirer, men for tiden raser der en intens kamp om at få lov til at levere moderne dokumentsystemer til alle dele af det offentlige.

I dag kunne Traen offentliggøre, at virksomheden har hentet en aftale hjem i Fredericia, og dermed holder Traen sig langt fremme i kapløbet om at blive en af de udvalgte leverandører af såkaldt Fællesoffentlige Elektronsike Sags- og Dokumenthåndtering, FESD II-udbuddet.

Udbuddet, som afgøres næste år, udpeger en række leverandører, som er godkendt til at levere efter en fastsat standard.

Traen er en del af FESD-gruppen, men har alligevel landet mange af selskabets aftaler, med især kommunerne i åbne EU-udbud. Det samme gør sig gældende med den nye aftale i Frederecia.

Samtidig har både Traen og flere af konkurrenterne mødt kritik, fordi de har haft problemer med at levere varen, selvom de havde fået FESD-stemplet.

FESD-positionering

Med aftalen i Fredericia håber Traen at have markeret sig ligeså meget i forhold til kunderne som i forhold til næste generation af FESD.

"Vi tænker på FESD, men i virkelighedens verden, putter vi de nye tiltag ind i vores løbende produktudvikling," siger Camilla Gullits, administrerende direktør i Traen Informationssystemer.

Og hun mener, at det, der skal leveres i Fredericia, kommer til at løfte ambitionsniveauet i flere kommuner.

"Det nye er fuld integration med Microsoft Sharepoint, som mange kommuner bruger. Det gør, at vi kommer et skridt nærmere, at borgerne kan se deres sag på nettet, og systemet kan bruges til blandt andet at hente ledelsesinformation.

Reelt er det ikke bare et ESDH-system, det er mere et information-managementsystem," siger Camilla Gullits.

Hun ser positivt på det kommende FESD II, selv om hun anerkender den kritik, som første del af FESD har medført.

"Selvom det har været meget i modvind, har det været godt for fælles standarder og for at skabe konsolidering i systemerne," siger Camilla Gullits.

Læses lige nu

    Annonce

    Jyske Bank

    IT Category Manager

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank