Elevers brug af trådløst net giver lærere hovedbrud

Elever i folkeskolen kobler sig i stigende grad på trådløse netværk. Det volder lærerne problemer, fordi de har ansvaret for elevernes færden på nettet i skoletiden.

Artikel top billede

Det er nye tider i de gamle klasselokaler med verdenskort over DDR og Sovjetunionen.

I dag tager eleverne i stigende grad deres eget it-udstyr med i skoletasken og kobler sig på trådløse net i skoletiden.

Problemet for lærerne er, at de har det overordnede ansvar for elevernes gøren og laden på nettet i skoletiden.

Og problemet forværres af, at lærerne eksempelvis ikke kan logge elevernes trafik, når det ikke foregår på skolernes netværk.

Derfor har landsformand Per Kristensen fra it-vejlederforeningen netop sendt et brev til Datatilsynet, hvor han beder om retningslinjer på området.

"Vi er klar over, at ansvaret for elevers og læreres brug og færden på internettet overordnet sker på skolens/skolelederes ansvar, men vi er usikre på, hvad der skal være indbygget i vore systemer af identifikationsmuligheder, og hvilke forpligtelser der egentlig juridisk hører hjemme hos de internetudbydere, skolerne betjener sig af," skriver han til Datatilsynet.

Rejser spørgsmål

Blandt spørgsmålene er logningsbekendtgørelsen, for er skolerne reelt forpligtet til at logge eleverne?

"Er kravene heri (logningsbekendtgørelsen, red.) alene rettet mod skolernes internetudbydere - eller kan skolen komme i den situation, at den skal kunne dokumentere, hvem der har logget sig på en bestemt maskine med et bestemt ip-nummer på et givent tidspunkt?"

"I givet fald, hvor lang tids opbevaringsfrist er der for sådanne logfiler?" spørger formanden.

Af andre spørgsmål, Datatilsynet bliver bedt om at kaste lys over, er, hvem der retsmæssigt har ansvaret for et misbrug på en internetforbindelse, eleven selv medtager.

Er det skolen eller indehaveren af internetabonnementet?

"Er det noget, der bør anføres i skolens sikkerheds- og anvendelsespolitik?" spørger Per Kristensen på vegne af it-vejlederne.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job