Microsoft dropper dansk-udviklet stor-satsning

Kun et år efter lanceringen dropper Microsoft en dansk-udviklet international stor-satsning, der blev sat i gang som en kopi af dansk succes.

Artikel top billede

Kun omkring et år efter lanceringen lægger Microsoft det stort-anlagte ERP-system Dynamics Entrepreneur i graven.

Systemet, som udviklerne i Vedbæk havde udviklet på i to år inden lanceringen, var ellers tænkt som en international udgave af Danmarks måske mest udbredte ERP-system, C5, der har op mod 70.000 brugere.

Grunden er, at Microsoft har besluttet at trække sig helt ud af markedet for ERP-systemer til de små virksomheder, fortæller Kirill Tatarinov, øverste chef for Microsoft Business Solutions, hvor hovedprodukterne tæller de dansk-udviklede Dynamics-systemer.

"Der er efter vores vurdering ikke plads til en global leverandør på dette marked, hvor de lokale små leverandører står meget stærkt," siger han.

Han overtog ansvaret for divisionen i sommeren 2007 - nogenlunde samtidig med, at Dynamics Entrepreneur blev lanceret og altså et par år efter, at udviklingen af systemet var sat i gang.

Han skred imidlertid hurtigt ind, da han mener, at Microsoft skal satse højere oppe i markedet end de små lokale forretningsdrivende.

"Problemet med de små virksomheder er, at de ofte ikke vokser. Derfor vil vi meget hellere fokusere på de mellemstore virksomheder, hvor vi ser gode muligheder for vækst," siger han.

Kunder konverteres til 'storebror'

Det var dengang tænkt som hovedvåbnet i et større fremstød rettet mod mindre virksomheder med op til 50 ansatte og dermed typisk fem til 10 brugere.

Dynamics Entrepreneur blev i første omgang lanceret i Holland, Tyskland, Storbritannien og Spanien.

De små virksomheder, der nåede at investere i produktet, bliver nu konverteret til storebroderen Dynamics NAV, selvom den oprindelige idé med at lancere en lillebror i Dynamics-familien var, at tilbyde en light-udgave til små virksomheder, der ikke havde brug for de komplekse funktionaliteter.

Dengang havde Klaus Holse Andersen, corporate vice president og øverste chef for Dynamics, ellers store forventninger til Entrepreneur.

"Der er mange millioner virksomheder af denne type i Europa alene. Jeg tror, at vi har en god konkurrence-situation, fordi vi med ro i stemmen kan sige, at vi et globalt produkt, der kommer på en platform, der er bygget til fremtiden og som ikke kommer til at ligge i et hjørne efter et selskabs-opkøb," sagde han til Computerworld for under halvandet år siden.

Er udviklingspengene så spildt?

I dag er udmeldingen helt anderledes.

"Med de ressourcer, som vi har til rådighed, vil vi i dag hellere fokusere på mellemmarkedet, hvor der er meget større vækstpotentiale," siger han.

Udviklingen af Dynamics Entrepreneur tog ellers lang tid. Det skyldtes ikke mindst, at løsningen skulle være lokalt tilpasset de enkelte lande.

Det skyldtes, at det var afgørende for Microsoft, at løsningen kunne køre fra det øjeblik, den blev tændt - med lokale tilpasninger for sprog, jura, lokale bogføringsregler og andet.

I dag mener Klaus Holse Andersen ikke, at de to års udviklingsarbejde med Dynamics Entrepreneur har været spildt.

"Entrepreneur byggede i forvejen på NAV, og de nye ting, som for eksempel hurtigere implementering, anvender vi også i de nye NAV-versioner. Så man kan ikke sige, at omkostningerne er spildt," mener Klaus Holse Andersen.

Hvad så med C5?

Det har aldrig været planen, at Dynamics Entrepreneur skulle lanceres på det danske marked, hvor Microsoft sidder på en ganske pæn markedsandel med det populære C5 til mindre virksomheder.

Netop C5's store succes i Danmark dannede oprindeligt grundlag for Entrepreneur-versionen - ikke mindst når det gælder den dobbeltsporede forretningsmodel med en sælger-partner og en udvikler-partner, der kan udvikle vertikale tilpasninger.

"Beslutningen om at stoppe med Dynamics Entrepreneur får ingen konsekvenser for C5 i Danmark," siger Klaus Holse Andersen.

Annonce

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

DevOps engineer til dataanalyse i PET

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S