Heftig Tetra-debat afløst af optimisme

Det nationale sikkerhedsnet til kommunikation til landets politi og redningstjenester har taget det første vigtige skridt i udrulningen, og er nu køreklart i Region Sjælland.

Artikel top billede

Nu kan brandfolk og politi på Sjælland og Lolland-Falster kommunikere uden skulle mødes og bytte radioer.

Mens Jylland får alle de nye motorveje, er det sjællænderne, der får lov til at køre på det nye kommunikationsnet til politi og redningstjenester først.

Det landsdækkende, digitale radiokommunikationsnet, baseret på Motorolas Tetra-net, tog nemlig et vigtigt skridt i udrulningen, da nettet 1. december blev godkendt til brug for politi og redningstjenester på Sjælland og Lolland-Falster.

Dermed er det slut med skrattende politiradioer, da lyden i det digitale net er bedre.

Sikkerhedsnettet, SINE, erstatter de over hundrede forskellige lokale, analoge radiosystemer, som beredskaberne hidtil har brugt.

Tidligere har kommunikation mellem politi og brandvæsen været afhængig af, at politi og reddere fysisk mødte hinanden på ulykkesstedet og byttede radioer.

Nu kan Sjællands politi og redningstjenester kommunikere med hinanden på vej til ulykkesstedet. Og politibetjenten på motorcyklen kan nu tale med ambulanceføreren under eskortekørsel, hvor kommunikationen under det gamle system måtte foregå med håndtegn.

Det er samtidig slut for radioentusiaster at være med på en lytter på politiradioen, for det kan de ikke på SINE.

"Ingen håber, det sker, men i en terrorsag er det vigtigt, at beredskaberne og politiet kan kommunikere uden at blive aflyttet," siger Lars Bo Kjær, som er projektchef for SINE-sekretariatet, der hører under Rigspolitiet.

Tetra under beskydning

Tetra-teknologien og SINE har flere gange op til lanceringen været under beskydning. Brandfolkene i Københavns Brandvæsen oplevede, at de terminaler, som leveres af firmaet Zenitel, ikke virkede efter hensigten, når de blev brugt som walkie-talkie.

Københavns Brandvæsens vicebrandchef Søren Vincent Brydholm fortalte i 2007 Computerworld, at det ikke er selve Tetra-teknologien, den er gal med, men at man havde været nødt til at skrotte de nye radioer og erstatte dem med de gamle, som ellers netop var blevet sendt på pension.

Ligeledes i 2007 mente lektor Preben Holst Mogensen fra Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, at man burde glemme Tetra, og i stedet satse på Palcom-systemet. Tetra mangler båndbredde og kan ikke fragte de nødvendige mængder data, mente professoren.

Endelig har eksperter og branchefolk advaret mod, at det offentlige binder sig for stærkt til Motorola, og dermed skaber et dyrt monopol.

Brugerne er spændte

Offentlige teknologiprojekter har ofte været kilder til skandaleoverskrifter, men kunde, bruger og leverandør er indtil videre tilfredse med SINE-projektet.

I dag glæder vicebrandchef Søren Vincent Brydholm, at der er kommet skub i udviklingen, selvom der forestår et stykke arbejde med at få kontrolrumssoftwaren på plads.

"Men vi synes, det ser fornuftigt ud, og vi er spændte på komme over på SINE. Vi satser på en væsentlig bedre dækning, og det glæder vi os til."

De tidligere problemer med terminalerne er elimineret efter en opdatering af softwaren, fortæller vicebrandchefen.

Overholder plan og kontrakt

Også fra hovedlevendøren Motorola er der optimisme omkring SINEs fremtid.

"Til februar kommer København på nettet, så udrulningen kører med fuld fart, og vi overholder planen og kontrakten. Et antal af brugerne er nu på, og vores evalueringsrapporter ser godt ud. Vi opfylder kravene og vi fornemmer at brugerne er tilfredse," siger Bo Wassberg, administrerende direktør for Motorola Danmark, der med sin Tetra-netteknologi er hovedleverandør til SINE.

Der gennemføres 60 dages test af systemet for hver region, og selvom kun Sjælland indtil videre er i drift, arbejdes der intenst på dækningen af resten af landet, fortæller han.

"Vi følger det regionale landkort for Danmark. Næste region efter København er Syddanmark, der kommer på i år, Midtjylland i slutningen af året og Nordjylland i begyndelsen af 2010."

SINE er et milliard-projekt

Motorola, der måtte lukke sin mobiludviklervirksomhed i Aalborg i december sidste år, tillægger arbejdet med SINE og kontrakten med den danske stat stor betydning.

"Det er vigtigt for os at have den danske stat som kunde, så Sikkerhedsnettet har stor betydning for os, da det er en del af vores kerneforretning," siger Bo Wassberg.

Motorola udvikler kommunikationsløsninger til redningstjenester til hele verden, og et af Tetra-udviklingscentrene ligger i København.

Opdragsgiveren på SINE er den danske stat, repræsenteret ved Økonomistyrelsen, der sorterer under Finansministeriet. Styrelsen har skrevet en 1,6 milliarder kroner stor kontrakt med selskabet Dansk Beredskabskommunikation A/S, der består af Motorola og Zenitel.

Staten har efterfølgende overdraget kontrakten til Rigspolitiet.

I et aktstykke til Folketingets finansudvalg anslås den samlede økonomiske ramme at løbe op i 2,7 milliarder kroner i perioden fra 2007 til 2020.

Terma leverer kontrolrummet

Brugerne af SINE har stadig et væsentligt element i den nye kommunikationsløsning at se frem til. Det er den kontrolrumsløsning, som danske Terma skal levere, og som ventes i drift over hele landet i løbet 2010.

Kontrolrumsløsningen er en fælles platform for politi og redningstjenester, der kan skabe det fulde overblik over situation og ressourcer, så de rette folk sendes ud til de rette opgaver.

Løsningen er baseret på den platform, som Terma har udviklet på i 30 år, der hedder T-core. Den er platform i mange beredskabs- og forsvarsmæssige sammenhænge ligesom den bruges til overvågning af luftrum.

"Mange ting i et kontrolrum fungerer på samme måde, uanset hvad det bruges til. Det, der adskiller sig er, hvordan data bruges af de enkelte brugere," forklarer Michael Lentge Andersen, som er Termas Vice President for Public Safety & Emergency.

"Dermed kan alle beredskaber i Danmark være en del af den samme familie, med de samme grundlæggende data, som de bruger forskelligt."

Event: Årets CIO 2026

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

4. juni 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS