Online-reklamer forsvinder

Artikel top billede

Tilbage til oversigten

Først blinkede de. Så poppede de op. Og nu blinker, popper de op og larmer på én gang.

Online-reklamer har vel næppe været nogen internet-surferes favoritindhold, men alligevel har de farvestrålende budskaber sponsoreret en stor del af indholdet på nettet i omkring 15 år.

De tider kan snart være forbi, spår fremtidsforsker Klaus E. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning.

"Kan du huske to eller bare én reklame, som du har set på nettet det seneste døgns tid? Nej, vel. Problemet med online-reklamer er jo, at de sjældent virker efter hensigten. Og samtidigt eksisterer de jo kun så længe, som reklamebureauerne kan overbevise virksomhederne om, at de virker," lyder det fra Klaus E. Mogensen.

Han mener, at tendensen med reklamedræbere - også kendt som ad blockere - vil slå endnu tydeligere igennem i 2009, fordi teknologien hele tiden bliver bedre og tilpasset de enkelte browsere, og folk i stigende omfang bliver fortrolige med at installere dem.

"Når krisen kradser, som den gør nu, så er der slet ingen tvivl om, at også selskaberne vil skære på reklameudgifterne. I et opsving reklamerer de efter devisen "går den - så går den". Nu sender de ikke reklamer på gaden, som de ikke er sikre på har den ønskede effekt," siger Klaus E. Mogensen.

Virale reklamer slår til

Research manager Anders Elbak fra analysehuset IDC spår, at mange virksomheder i krisen vil være tvunget til at tænke anderledes og kreativt på flere fronter - herunder også i sin markedsføring.

Han vurderer, at online-reklamemillionerne i stigende vil blive kastet efter søgemarkedsføring, som det blandt andet kendes fra Google Adwords.

"Desuden vil flere virksomheder forsøge sig med viral markedsføring - ofte suppleret med traditionel annoncering," siger Anders Elbak og henviser til kampagner fra blandt andre grænse-shopperne fra Fleggaard.

Hvor meget vil du give?

Traditionelt ønsker folk ikke at betale det store for indhold på nettet, og hvis reklamestrategien svigter - hvem skal så betale for at producere materialet?

"Man kan kigge på online-leksikonet Wikipedia, der tager frivillige donationer i modsætning til reklamer. De penge burde jo egentlig bare række til serverdriften, fordi det er brugerne selv, der producerer indholdet," forklarer Klaus E. Mogensen.

Han understreger, at indholds- og mediebranchen globalt set næppe vil forsvinde helt på grund af de manglende reklameindtægter i 2009, men branchen kan på længere sigt være tvunget til at tænke radikalt anderledes og opbygge helt andre forretningsmodeller.

Især services som prissammenligning på forskellige produkter vil gøre sig godt i forbrugernes øjne, mener Klaus E. Mogensen.

Tilbage til oversigten

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse