Artikel top billede

Telesektorens fyrtårn har kniven for struben

Motorola lukkede sin afdeling i Aalborg. Dermed har flere internationale spillere trukket sig ud af byen, der har mange virksomheder specialiseret inden for trådløs kommunikation.

Inden for mobilindustrien går det stærkt. Rigtig stærkt. Det ved de alt om i Aalborg, hvor en lang række producenter igennem tiden har haft afdelinger.

Senest har den amerikanske mobilgigant Motorola lukket og slukket og dermed sendt 260 - primært højtuddannede - medarbejdere på jobjagt. Et slag for Aalborgs telesektor, som endnu en gang er hårdt presset.

"Tre gange har folk erklæret teleklyngen død. Det sker hver gang, når mobiltelefonien er ved at bevæge sig over til næste generation," fortæller Bent Dalum, der er institutleder ved Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet.

Institutlederen nævner eksemplerne, da sektoren i byen er blevet hårdt presset. Første gang da mobil­standarden GSM blev indført som anden generation omkring 1990, igen da skiftet skete til 3G i 2001 og senest i 2008, da overgangen til den fjerde generation, 4G, er undervejs.

Professor: Klyngen er død
Mens Bent Dalum afviser at erklære klyngen død, er professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet ikke bange for at hamre et par søm i kisten.

Professoren er en del af ekspertgruppen i Innovationsrådet, der skal udpege Danmarks muligheder i videnssamfundet.

"Klyngen er død. Det, der er tilbage, er en række virksomheder, der fungerer som rådgivere, og det kan man ikke leve af ret længe. Der er ikke nogen primær vidensproduk­tion eller produktion tilbage," lyder dommen fra Anders Drejer.

Sven Vestergaard er formand for Norcom, som er et netværk for televirksomheder i Aalborg-området, og han afviser, at det er slut med teleklyngen i Aalborg. Det er ganske vist et tilbageslag for området, at Motorola lukker, men der er også muligheder, forudser formanden.

"Historien viser, at Aalborg kan klare det, og det er nok det vigtigste. Det går op og ned, og på et tidspunkt kan det kun gå op igen. Miljøet her er så stærkt, at vi kan komme igennem," siger Sven Vestergaard.

Fyrtårnet udeblev

Teleindustrien i Aalborg-området har rødder helt tilbage til begyndelsen af 60'erne, da virksomheden SP Radio voksede. Selskabet var blandt verdens førende inden for skibs­radioer, og siden kastede det Dancall af sig.

I løbet af 80'erne tog det for alvor fart, og udviklingen fortsatte op igennem 90'erne. Ericsson, Bosch og Nokia etablerede alle afdelinger i byen i forrige årti.

Nyrup-regeringen besluttede i 1999 at iværksætte et større it-projekt, der skulle gøre Nordjylland til prøveklud inden for it. Projektet fik navnet Det Digitale Nordjylland og skulle løbe fra 2000 til 2003. Et af målene var at gøre regionen til et it-fyrtårn herhjemme, men fyrtårnet udeblev, mener lektor Lars Gelsing fra Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet.

"Da vi evaluerede det sammen med Teknologisk Institut, tog vi derfra med en halvdårlig smag i munden. Der var hældt en masse penge i det, men det var begrænset, hvad det blev til. Fyrtårnet endte med at blive en masse fyrfadslys i klitterne," vurderer Lars Gelsing.

Ifølge Teknologisk Instituts rapport fra 2004 udgjorde den samlede projektsum inklusiv lokal medfinansiering 655 millioner kroner. Lars Gelsing beskriver resultatet som 'magert', ikke mindst i forhold til universitetet, som kun i meget begrænset omfang var involveret.

Hovedkritikpunktet fra Lars Gelsing er, at pengene blev spredt for meget ud over Nordjylland, og dermed blev det aldrig til en stor drivkraft i form af et fyrtårn.

Institutleder Bent Dalum fra Aalborg Universitet er også skuffet over projektet, som ifølge ham ikke understøttede den teleklynge, der havde stået for den højteknologiske industri i regionen. Han fremdrager, at det blev et bredt it-projekt for hele Nordjylland, men ikke et IKT-projekt. K'et står for kommunikation, og det "glimrede ved sit fravær", mener han.

"Det var for galt, at Det Digitale Nordjylland ikke smittede af på den sektor, som havde lagt grunden til, at regionen i det hele taget fik projektet af regeringen," påpeger Bent Dalum.

Han tilføjer dog, at der omkring 1999 og 2000 var ganske meget tryk på mobilsektoren, og at branchen derfor ikke gik op i at søge disse midler.

Fra mobil til trådløs

I dag opererer den gamle tele­klynge knap så meget med begrebet telekommunikation, i stedet hedder det wireless eller trådløs kommunika­tion.

Lars Horsholt Jensen er sekretariatsleder for BrainsBusiness - ICT North Denmark, der er underlagt Region Nordjylland, og han ser det som en naturlig udvikling.

"De kompetencer, vi har haft inden for kommunikation, knyttede sig først til maritim kommunikation, derefter blev det til et mobileventyr, og i dag har det igen bredt sig ud til andre trådløse teknologier, og derfor taler vi om trådløs kommunikation i dag," siger Lars Horsholt Jensen.

Stor telesektor

I statistikkerne er det svært at identificere telesektoren i Aalborg, da en stor del af virksomhederne udvikler software og dermed bliver kategoriseret under 'it-service' frem for 'telekommunikation'.

Men netop it-service er siden årtusindeskiftet vokset kraftigt i Aalborg. Det viser tal fra en samkørsel med Danmarks Statistik udarbejdet for Computerworld af eStatistik.dk.

Således er antallet af beskæftigede vokset med 67 procent i perioden 2000 til 2007. Dermed tæller softwareudvikling i dag mere end 2.600 mennesker i Aalborg. Samtidig har en tredjedel af dem en universitetsuddannelse, hvilket placerer Aalborg som den by i landet med det højeste kvalifikationsniveau i it-service­-­erhvervet.

"En af forklaringerne kan være Aalborg Universitets datalogi-studie. Det har skabt nogle kompetencer i byen, men det hænger også sammen med, at softwareudvikling er begyndt at fylde meget i den gamle mobilklynge," siger Lars Horsholt Jensen.

Med antallet af beskæftigede inden for it-konsulent-virksomhed placerer Aalborg sig blandt de byer i Danmark, der i år 2007 var stærkest på dette felt. Hvis landsgennemsnittet er indeks 100, topper Storkøbenhavn med en overrepræsentation på niveau 217, mens Århus og Aalborg følger efter med henholdsvis 176 og 147. Universitetsbyen Odense ligger med 90 under landsgennemsnittet.

En rapport fra december udgivet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen viste, at det netop også var DTU i København, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, som stod for den klart største del af IKT-forskningen; forskning i informations- og kommunikationsteknologi.

Ifølge rapporten stod de tre nævnte universiteter for 70 procent af forskning og udvikling inden for området, hvoraf Aalborg toppede med 33 procent.

Knap 3.000 mennesker arbejdede ved udgangen af 2007 i tele-relaterede virksomheder i Aalborg og omegn. Det vurderer Norcom, som oplyser, at der i Aalborg og omegn findes cirka 45 virksomheder, der arbejder med radio­bølge­kommunika­tion.

De største arbejdspladser inden for feltet er Sonofon med 800 ansatte, RTX Tele­com med 170, ETI med 170 og Infineon med 160.

Overhalet af 3G

På trods af de mange fornemme tal, som Aalborg i dag kan fremvise inden for kommunikationsområdet, ændrer det ikke det faktum, at det nu går i den gale retning. Senest eksemplificeret ved Motorolas lukning, men også da Ericsson forlod byen, da Nokia undlod at flytte ind i et nyt byggeri, og da Siemens frasolgte sine aktiviteter til BenQ, som senere gik konkurs.

"Det går den forkerte vej. Da de kom hertil, blev det lovprist, men når de flytter igen, må det være tegn på, at det ikke er så vigtigt at være her," siger lektor Lars Gelsing fra Aalborg Universitet.

I 90'erne kunne den nord­jyske teleklynge producere samtlige dele til en en andengenerations-mobiltelefon (GSM), ligesom der også var produktion af telefonen. Da 3G slog igennem, var håbet, at området kunne fastholde positionen, men det har vist sig anderledes.

"Dengang blev det sagt, at 3G-fasen ville blive for stor en mundfuld for Nordjylland, og det har vist sig at være rigtigt. Nu bliver der kun lavet bidder til 3G-telefoner," forklarer Bent Dalum.

Bortset fra produktionen kunne Motorolas afdeling i Aalborg udvikle en hel mobiltelefon inklusive kamera. I den sidste færdigudviklede telefon indgik et kamera udviklet i samarbejde med Kodak.

"Lukningen af Motorola er et stød, der kan mærkes. Men der er stadig aktivitet i en lang række virksomheder, og sektoren blev jo også erklæret død i 2001. Klyngen er dog mere truet nu end i 2001, men man skal ikke begrave folk levende," siger Bent Dalum.

Klyngen kan genstartes

Professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet ser klyngen som død, men han understreger samtidig, at den kan genstartes. Det kræver dog, at politikerne igennem forskning tør tænke visionært, mener han. De skal stoppe med at sigte kortsigtet for at holde liv i arbejdspladser, som alligevel forsvinder på længere sigt.

"Der er ting, der er lykkedes i Aalborg, fordi der var en langsigtet strategi på universitetet. Det skete på trods af, at politikerne glemte at skabe de rigtige rammer for i stedet at satse kortsigtet med eksempelvis en produktionshal til Flextronics. Aalborg Universitet har også lavet en 4G-satsning, som dog ikke ser ud til at lykkes," siger Anders Drejer.

Bent Dalum erkender, at der er en lang række faktorer, som politikerne ikke kan gøre noget ved. De kan hverken afværge krisen hos Motorola eller bremse den globale finanskrise. Begge dele rammer sektoren. Men de kan, ligesom Anders Drejer foreslår, tænke stort.

Bent Dalum fremhæver et projekt, som blev foreslået efter Det Digitale Nordjylland. Det hed fiber-til-hjemmet, og det skulle for 2,5 milliarder kroner forsyne alle nordjyske husstande med fiberkabler og dermed sikre beboerne højhastighedsinternet.

"Jeg så gerne, at satsningen fiber-til-hjemmet blev gennemført, så man kunne lave et projekt med at skabe konvergens mellem den trådede og trådløse kommunikation. Det ville udvikle den trådløse kompetence i Nordjylland," siger Bent Dalum.

Sammenslutningen af virksomheder, der beskæftiger sig med trådløs kommunikation i området, Norcom, håber, at den seneste lukning alligevel vil kaste noget positivt af sig.

"Det er beklageligt, at Motorola lukker, men det kan være, at der kommer tre til fem iværksættervirksomheder ud af det. Der er i forvejen lokaler og kompetencer i området, så der er også muligheder i det," siger Sven Vestergaard, formand for Norcom.

I Aalborg udgør it- og telesektoren godt syv procent af den samlede private beskæftigelse i byen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

23. august 2022 | Læs mere


Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

25. august 2022 | Læs mere


CIO Trends 2022: Sådan ser opgavelisten ud hos Danmarks bedste CIOs

En hurtig og strategisk fokuseret implementering af nye teknologier er i disse år med til at sikre konkurrencekraften hos de bedste digitale vindere. Det sætter vi fokus på med konferencen CIO Trends 2022, hvor du blandt andet kan blive inspireret af en række danske topfolk inden for digitalisering og it-ledelse.

30. august 2022 | Læs mere






CIO
10 gratis artikler: Få gode råd fra Danmarks bedste it-ledere