Christiansborg forsvarer politiets teleovervågning

Dommere og politi fungerer ualmindelig godt i tele-overvågningssager, fastslår flere Christiansborg-politikere efter kritik af ordensmagten.

Artikel top billede

De retspolitiske ordførere på Christiansborg mener, at advokat Henrik Stagetorns kritik af politiet og dommerne i tele-overvågningssager er forfejlet.

Advokaten har ellers agiteret for, at politiets succesrate med hensyn til domsfældelser var for lav, og dommerne er for villige til at bevæbne betjentene med dommerkendelser, når det kommer til at skulle overvåge telefonsamtaler og rode teleselskabernes servere igennem for bevismateriale.

"Hvis man forventer, at overvågningssagerne fører til en 100 procent opklaringsrate, så drager man jo en fejlkonklusion. Overvågninger af flere personer kan jo føre til opklaring af større kriminelle netværk," påpeger Socialdemokratiets retspolitiske ordfører Karen Hækkerup.

Hun kalder det nuværende samarbejde mellem dommere og politiet på overvågningsfronten for 'ualmindelig godt' og afviser, at der bliver aflyttet for meget.

"I det enkelte tilfælde bliver der aflyttet, hvis man kan opklare eller forebygge kriminalitet. Det er jo ret svært for ikke at sige umuligt på forhånd at udstikke tal for, hvor mange personer, der skal aflyttes, for at bryde en kæde af pædofile eller menneskehandlere," pointerer socialdemokraten.

V: Fornuftig balance
Heller ikke hos regeringspartiet Venstre mener retspolitisk ordfører Kim Andersen, at der er noget at komme efter i samarbejdet mellem politiet og domstolene.

"Jeg mener, at vi har fundet en fornuftig balance i overvågningen," siger Kim Andersen.

Med hensyn til, at politiet i stort set alle tilfælde får tilkendt en dommerkendelse i teleovervågningssager, frikender Kim Andersen politiet såvel som dommere.

"De høje tal kan jo dække over, at politiet ved, hvornår de skal spørge efter dommerkendelser, for dommerne deler dem jo ikke bare ud," lyder det fra Kim Andersen.

Formand for Dommerforeningen, Jørgen Lougart, har ellers tidligere udtalt, at kritikken var svær at værge sig imod ud fra den betragtning, at dommerne følger de love, som politikerne har udstukket.

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S