Dommer-standen i Danmark er kommet på anklagebænken, når det drejer sig om at udstede dommerkendelser til politiet i ordensmagtens mange tele-overvågningssager.
Kritikken går på, at landets juridiske håndhævere er for sløsede, når det kommer til at udstede dommerkendelserne til politiet.
I 2006 blev der således udstedt 3.477 dommerkendelser på 3.572 anmodninger svarende til, at flere end 97 procent af politiets forespørgsler blev imødekommet af en dommer i Danmark. I andet halvår af 2007 var tallene på 1.060 dommerkendelser ud af 1.071 anmodninger - eller 99 procents imødekommenhed hos dommerne.
"Statistikken viser, at politiet stort set får medhold i alle forespørgsler, og man skal nok have en grundigere proces, hvor politiet i større udstrækning skal kunne dokumentere, hvorfor man lige skal have udleveret teledata på en mistænkt. Domstolene er simpelthen for føjelige," siger advokat Henrik Stagetorn.
Han får opbakning fra Jens Ottosen-Støtt, som er juridisk direktør i Telia og formand for teleoperatørernes brancheorganisation.
"Dommerne undersøger kun formelle ting som eksempelvis om sagen indeholder kriminalitet med en strafferamme, og politiets forespørgsler undergår reelt ingen kvalitativ bedømmelse hos dommerne. Dommerkendelserne bliver på den måde udstedt mere eller mindre automatisk," fortæller Jens Ottosen-Støtt.
Dommer-formand: Vi følger lovgivningen
Formand for Dommerforeningen, Jørgen Lougart, har hørt kritikken før.
"Det er svært at vægre sig mod kritikken, men det er jo åbenbart den pris, man har valgt, for at have et retssamfund, der straffer forbrydere. Dommerne følger jo bare loven," lyder hans svar på angrebene.
Jørgen Lougart understreger derfor, at hvis man synes, der bliver aflyttet for meget, så skal loven strammes op.
Ikke entydige løsninger
Samtidigt påpeger dommer Jørgen Lougart, at der er sager, hvor overvågning af flere personer kan være givtigt.
Det drejer sig eksempelvis om narkosager, hvor tiltag som telefonaflytning oftest bliver benyttet.
"Narkosager involverer oftest mange personer, og man kan godt aflytte fem personer, men kun få dømt og fængslet to af dem, fordi de tre andre er sprunget fra handlen. Så er spørgsmålet jo bare, om aflytningen af de sidste tre personer er forkert - og det mener jeg ikke, at der er et entydigt svar på," siger Jørgen Lougart.
