Der er mange fordele og gode hensigter med den øgede digitalisering, men som forbrugernes vagthund sætter Forbrugerrådet hele tiden spørgsmålstegn, ved om det nu er godt nok.
Nu henstiller styrelsen til, at tjenester og services giver valgmuligheder i forbindelse med, hvilke personlige oplysninger brugerne skal indtaste for eksempelvis at oprette en Facebook-profil.
"Facebook er et eksempel på en tjeneste, der skaber værdi for rigtig mange brugere, men man bliver underlagt strenge krav om, at de personlige data man publicerer på siden, kan bruges til andre formål som eksempelvis markedsføring," siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet.
"Holdningen i mange webfirmaer er ofte, at når vi nu har teknologien, så kan vil lige så godt indsamle hele gøgemøget, men her mener vi, at der skal være et reelt valg, så brugeren kan vælge til eller fra," siger hun.
"Det mangler rigtig mange steder."
Massiv overregistrering
Forbrugerstyrelsen mener desuden, at mange af de oplysninger, vi videregiver faktisk er helt unødvendige.
"Der er tale om en markant over-registrering. Firmaerne indsamler unødvendige data, fordi de måske kan bruge oplysningerne til noget engang i fremtiden," lyder der fra jurist Anette Høyrup.
"Det skaber både grobund for misbrug, men også større risiko for massive problemer, hvis informationerne stjæles af it-kriminelle," siger hun.
Som et eksempel på opkrævning af en unødvendig information nævnes købet af et DSB-rejsekort.
"Hvorfor er det nødvendigt at oplyse sit CPR-nummer, når man skal have et togkort? Det er overhovedet ikke en essentiel information. Navn og adresse burde være rigeligt, ved en almindelig handel," siger hun.
Misbruget har altid været der
Anette Høyrup beretter desuden om et konkret tilfælde af datamisbrug, der kun er opstået, fordi teknologien samler informationerne, så man hurtigt og nemt kan søge i dem.
"En mand ringede til os og fortalte, at hans bankrådgiver havde kigget på hans PBS-betalinger. Bankmanden ville give et godt tilbud på en forsikring, der var billigere end den, manden havde."
"Det lyder som et godt tilbud, men det er en grov krænkelse af privatlivet, der udelukkende er opstået fordi, man har muligheden," fortæller Anette Høyrup.
Misbrug og sammenføring af data har altid været der, men forbrugerstyrelsen giver udtryk for, at digitaliseringen har betydet, at man i langt mindre grad har kontrol over, hvor informationerne havner, og hvad de anvendes til.
"Det er bekymrende, at det er blevet så nemt at distribuere data," siger Anette Høyrup.
Ofte tænker brugerne ikke over, at informationerne faktisk er offentlige. Mange glemmer også, at det digitale indhold i princippet ligger der for evigt, og det kan være svært at vurdere, hvad der vil ske om 10 eller 20 år," siger hun.
For at få løsnet op for de strikse registreringspolitikker opfordrer Forbrugerstyrelsen nu til, at services og tjenester giver brugerne mulighed for forskellige niveauer af registrering.
Derved kan man selv være med til at bestemme hvad og hvor meget, der offentliggøres.
"Den almindelige dansker har ingen fornemmelse af, hvad der sker med private oplysninger, som er tastet ind på en webside, derfor skal man have mulighed for at sige fra."
"Det er ikke rimeligt, at vi skal opgive informationer, der kan bruges for tid og evighed," siger Anette Høyrup.
En løsning er at skabe forbrugervenlige aftaler med bindende retningslinjer overfor virksomheder og tjenester, og så skal de håndhaves stramt, siger hun.
